INDHOLD: Birte fortæller i klippet om sit liv som pårørende og hvordan hun sammen med sin mand Jon har udvidet deres livskvalitet.
Håndter din sorg med to-sporsmodellen
Selv om din kære overlevede, har du alligevel mistet. Sorgen er ikke bare din ret – den er nødvendig for at komme videre.
Der findes flere forskellige sorgmodeller der forsøger at forklare og give forståelse for sorgreaktioner når man har mistet. En populær teori om reaktioner på store tab viser at en vekslen mellem at handle og at tænke/føle er en sund måde at komme videre med sit “nye” liv på. Teorien kaldes “to-sporsmodellen”.
To-sporsmodellen
I følge to-sporsmodellen er der grundlæggende to områder hvor du kan sætte ind hvis du vil passe på dig selv:
- Praktisk
Kast dig over at de konkrete problemer som dit nye liv rejser. - Følelsesmæssigt
Giv dig selv mulighed for at sørge og tænke, eventuelt støttet af en psykolog eller psykoterapeut.
Fra sorg til depression
Der er ingen opskrift på at komme igennem sin sorg til en bestemt tid. Det er forskelligt fra menneske til menneske hvor lang tid der går, før livet igen får farver. Men sorgen kan udvikle sig til noget værre, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de tanker og følelser som kan være tegn på at din sorg er ved at udvikle sig til en depression. Den almindelige sorg er en sund og nødvendig tilstand når man har mistet. Depression er en usund tilstand.
Tanke/følelse | Almindelig sorg | Depression |
---|---|---|
Stemning/humør |
Dit humør skifter. Du har let til gråd, men måske også til latter. | Du føler dig kronisk trist. |
Adfærd |
Du veksler mellem at få ting gjort og fordybe dig i tanker/følelser. | Du er passiv, nærmest handlingslammet, og fokuserer på negative tanker og din egen magtesløshed. |
Tanker |
Du er optaget over hvad det nye liv kommer til at betyde for dig og din familie – på godt og ondt. | Du kan kun tænke negativt om dine og familiens muligheder og kan ikke få øje på noget positivt. |
Forestillinger om fremtiden |
Du kan få øje på mange mulige fremtidsscenarier – både håbefulde og sorgfulde. | Du har ingen eller kun vage forestillinger om en fremtid for dig og familien. |
Savn og længsel |
Du savner det “gamle” liv og længes efter en normal hverdag. | Du oplever tomhed. |
Vrede |
Din vrede er vendt mod mod årsager til din situation – blodproppen/sygdommen, sygehuset, kommunen og så videre. | Din vrede er vendt mod dig selv og din egen uformåen. |
Skyld og skam |
Du føler skyld og skam over situationen – måske du kunne have gjort noget anderledes. | Du føler skyld og skam fordi du ikke magter livet som det er. |
Stimuli |
Du anvender måske beroligende midler, men er bevidst om dit indtag og konstruktiv omkring det. | Du misbruger stimulanser – alkohol, hash, medicin – for at kunne slappe af (og måske være til). |
INDHOLD: At blive pårørende til en hjerneskadet vender livet på hovedet, og sjældent har man nogen ide om hvor man vil ende henne. Hanne fortæller om hvordan det hjælper at søge kontakt til ligesindede.
Besøg også disse sider …
Uvisheden og de svære valg
Uvisheden er svær at bære, og der er svære valg at træffe. Læs om hvordan du kommer igennem den svære tid.
Når skaden sker
På et splitsekund tager livet en drejning hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. Hvordan håndterer du at stå som tilskuer?
Førstehjælpskassen
At være pårørende til et menneske med en hjerneskade er en overvældende opgave. Find gode råd til at passe på dig selv.