Nyt fleksjob

Jeg er så heldig og være i fleksjob… dvs. uden fleksjob, på det der hedder ledighedsydelse… Så gjorde jeg det umulige… fik et fleksjob, lige inde for mine kvalifikationer… søde og rare mennesker, overkommelige arbejdsopgaver.

Men firmaet villa gerne have mig i en måneds praktik først, for at se om jeg kunne klare arbejdsopgaverne. Fair nok, jeg kan godt klare 1 måneds praktik. August måned… Den er ved at være slut nu… firmaet vil gerne have mig fastansat i fleksjob… JUHUU…

Vi får en fra Helsingør kommune ud og fortæller virksomheden, om de forskellige ansættelser de kan få mig på. Den måde at ansætte mig på, som tiltaler dem mest er sammen  med en “personlig assistent”, en der skal hjælpe mig i dagligdagen (jeg er halvsidig lammet). Det er receptionistopgaver/kontorassistentopgaver, så han/hun skal hjælpe mig, med at gøre tingene (bære ud for kursisterne i køkkenet etc.). Jeg ikke kan derfor ikke gøre tingene lige så hurtigt, som en med “to hænder”.

For at gøre en lang historie kort, vil jeg blive ansat, hvis bare vi kan finde en “personlig assistent”. Helsingør kommune, vil ikke hjælpe mig… Landsforeningen for fleksjob og skånejob (lafs), kan heller ikke hjælpe mig, Hovedcirklen kan heller ikke hjælpe mig…???? Jeg aner ikke hvem der så kan hjælpe mig????

Jeg troede at Helsingør kommune gerne ville have mig i fleksjob, men det vil de åbenbart ikke… Jeg har søgt alle de steder som jeg kan komme i tanke om og som jeg har adgang til, men de vil ikke/kan ikke… Så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Jeg er så ked af det… Jeg føler bare at man få smækket en dør i hovedet hele tiden, og der er lås på… Hvad fanden skal jeg gøre???

Jeg vil så gerne have et arbejde… og jeg kan virkelig godt arbejde…

Jeg føler at jeg har skreget, inde i mig selv… HJÆÆÆÆLP…

Jeg er virkelig ked af det…

Jeg troede at det var ved at lykkedes mig at få et arbejde igen, og så står jeg med det hele selv…

Det er nok fordi at det er 5 timer om ugen, og lønnen svarer til studenter takst (112,- kr i timen)… Bare der var sådan en database over f.eks. : Personlige assistenter, og så kunne man vælge hvor man boede henne… Men næ nej, så nemt skulle det ikke være… Bare jeg ville kunne få hjælp til det, en som vidste hvad han/hun skulle søge efter..

Min hjerne er ved at sprænges til atomer … så mange ting har jeg at tænke på (føler jeg) …

Af Søren