Når hjernen laver sidespring

Pyhhh, har en af de dage hvor jeg skal have tøj på, kommer i tanke om at jeg skal have vasket underbukser, begynder at fylde maskinen, men går i stå ved et par shorts, hvor jeg ville stryge et mærke på, der var blevet syet på, inden de blev vasket.

Jeg finder strygejernet, mens jeg lige rydder op i skabet i badeværelset, finder noget shampoo, jeg havde glemt vi havde, og sætter det på den plads, hvor jeg normalt har shampoo.

Så skal jeg finde det lille ærmebræt, og kan ikke huske hvor pokker jeg har det, kigger i kosteskabet, og tænker pyh hvor er der rodet, og rydder op i det, og finder et par ting der ikke hører hjemme der og lægger dem på plads, nå jeg fik ryddet op i kosteskabet, men fandt ikke ærmebrættet.

Jeg kommer pludselig i tanke om vasketøjet jeg ikke fik sat over, og får maskinen startet, tømmer tørretumbleren, og finder et par rene underbukser, som jeg straks tager på. Så jeg ser så de shorts jeg ville gøre noget ved, og leder videre efter ærmebrættet, og finder det bag strygebrættet, og får mærket strøget på, står med strygejernet i hånden og får den ide at melamin på en hylde, jeg satte op for en uge siden, trænger til at blive strøget bedre på og beslutter mig for at gøre det, nå så er det gjort.

Så kigger jeg på badeværelset, der trænger til at blive gjort rent, og det starter jeg på, så ser jeg spejlet, det skal pudses, finder vinduesspray og pudser spejlet, og et andet spejl i gangen, så ser jeg vinduerne i hoveddøren trænger til en ordentlig omgang og pudser dem på begge sider, og tager de to små vinduer på den side af huset også.

Så rydder jeg op på øen i køkkenet, og sætter ting på plads. Og nu pyhh sidder jeg lidt ned til “anfaldet” går over. Nu skal vi over til Jysk med en kontorstol, hvor cylinderen der justerer siddehøjde skal reklameres over. Jeg griner da over mig selv når jeg får den slags “anfald” af oprydningsiver, og man hele tiden kommer i tanke om noget nyt man skal gøre lol:-)

Feeling happy.

Nyheder

Gå til siden >

Medlemsblad. Motiv: Flyvende husskader forlader nogle høje piletræer

Bliv medlem

Vi hjælper dig med viden, støtte, rådgivning og netværk. De første 12 måneder er gratis.

Læs mere >

Rådgivning – Motiv: Baghovedet er mørkhåret, korthåret kvinde som taler i telefon

Rådgivningen

Gå til siden >