window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');

Når benene op og hovedet ned er godt

Hvordan går det?

Tjooo, hovedet op og benene ned.

Sådan kunne det lyde når to bekendte mødtes og lige ville tjekke hvordan hver især nu gik og havde haft det siden sidst de mødtes. Man hører det ikke så tit mere, men jeg går og morer mig lidt over lige netop dette lille ordspil. Jeg lever nemlig pt. nøjagtig modsat…

Det er ikke fordi der er noget slemt galt og jeg har vendt bugen i vejret, men fordi mit knæ er ved at gennemgå en proces hos en knæ-mekaniker (ortopædkirurg). Min stakkels Fønix (stokken) har været på hårdt arbejde siden jeg i januar gled i Sønderborg og vred rundt i højre knæ. Siden da har læger og fysioterapeuter været på en mission uden lige. Prøv lige at forestille jer hvor svært det må være at finde den korrekte diagnose når knæet er hævet og væskefyldt, musklerne stærke, og ejeren af benet ikke rigtigt kan mærke korrekt smerte. Jeg mener, det er da en samling udfordringer for de kloge ;)

Efter en scanning tidligere i år blev det opdaget, at der var noget i stykker i mit knæ og det var knæskallens brusk den var gal med. Fejlen var fundet! Sikke en succes. Endelig vidste man hvorfor knæet var så hævet, træls og låste. Efter 9 måneder skulle jeg på bordet og en dygtig kirurg helbrede mit knæ og aflaste min lille Fønix. Her kunne historien så være endt. Og hun levede lykkeligt til sine dages ende.

Men nej… Fønix og Rollo (rollatoren) er slet ikke færdige endnu… For da ham knæ-mekanikeren var i gang med at studere mit knæ indefra, opdagede han noget. Jeg har et ødelagt korsbånd. Pokkers. Det var så absolut ikke det jeg havde forventet at vågne op til. Slet ikke. Hvordan i alverden kunne det undgå at blive opdaget i hele 9 måneder?

Men nu kommer vi så til det med hovedet op og benene ned. Nu har jeg været ude af spillet i 2 uger siden min operation. Og jeg har aldrig lavet så mange venepumpeøvelser (for at mindske væske i det opererede ben) og ligget med et ben over hjertehøjde. Det er utroligt svært at lave noget som helst brugbart med et ben stablet op over hjertehøjde og det andet i almindelig højde på sofaen. Og det er endnu sværere at komme op af sofaen uden at ligne en der er utroligt fuld og samtidig enormt ukoordineret. Især fordi jeg jo ikke har fuld førlighed og funktion i højre side i forvejen. Dette rent praktiske problem krydret med tæppe, isposer, puder og to katte der trøster mor ;) Det har udløst rigtig mange fantastiske grin :D

Overvejelserne går nu på, hvorvidt korsbåndet skal laves. Da jeg har trænet i 9 måneder uden stor bedring, så tyder det på at der venter en ny og en del større operation lige om hjørnet – men jeg håber på jeg inden da har mestret teknikken i at komme fra knæ-over-hjertehøjde stillingen til stående inden da. Og jeg har investeret i både lilla glitter ringeklokke, lilla lås og lidt ekstra bling til min Rollo inden næste tur på bordet ved min dygtige knæ mekaniker.

Eneste minus kunne blive det med krykkerne. Hvordan i alverden skulle jeg kunne gå med dem når jeg taber ret meget der ikke er mere kompliceret end en kop? Hvordan skal jeg så kunne støtte mig med krykker?? Fønix følger mig altid i venstre side for sikkerheden og godt greb fra eneste korrekt fungerende hånd. Det kunne blive et ret interessant syn at skulle tilkalde min søde hjemmepleje for at lege Kluddermutter med mig, et par krykstokke og et 10 meter langt knæbind (evt. plus førnævnte tæppe, puder, katte, isposer og evt. lidt kreative sager) :P

Heldigvis er ringeklokke m.v. flytbart, så skulle det blive nødvendigt, så kan det flyttes midlertidigt til en kørestol. For lidt farve og bling skal der jo til i hverdagen ;) Desuden er der printet billeder ud fra seneste stævne, hvor jeg totalt uventet og med stor stolthed blev placeret. Jeg endte med at vinde og fik den smukkeste roset. I lilla <3 Den hjælper til at minde mig om hvorfor jeg skal have knæ mekanikeren til at reparere karossen så jeg kan komme  til hest igen :D

Men det korte af det lange er at selvom jeg kun delvist har hovedet op og benene ned (og ellers ben over hjertehøjde, det andet hvor der er plads for puderne og kattene), så glæder jeg mig til vinteren, og det 2018 der hastigt nærmer sig.

Jeg ønsker jer alle at have hovedet op og benene ned – og en rigtig dejlig november måned (og selvfølgelig alt derefter)

Vi ses derude, kig efter det lilla bling bling ;)

Om forfatteren:

Line Boje Hansen
Hej, mit navn er Line. Jeg blev hjerneskadet af encephalit-meningitis som 25-årig. Her vil I få et indblik i mit liv med hjerneskade.

Læg en kommentar

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies