Kære Sundhedsstyrelsen
Vi med usynlige handicap kan meget let “fare vild” og “dumme os”
i mængden af restriktioner vi skal huske på.

Kære Sundhedsstyrelsen

Et medlem har skrevet til Sundhedsstyrelsen efter en uheldig oplevelse i det offentlige rum. Faktisk i forbindelse med at skulle PCR-testes. Opfordringen til Sundhedsstyrelsen er at videreudvikle lufthavnenes solsikkesnor til noget som kan bruges i alle situationer af mennesker med usynlige handicap.

Kære Sundhedsstyrelsen

Der er udfærdiget et afstandsbadge, som kan hjælpe dem, der har behov for at der sikres afstand i forbindelse med coronapandemien – og uanset hvor de færdes.

Og Københavns lufthavn har tidligere indført snor til personer med usynlige handicap, så medarbejderne i Københavns Lufthavn bedre kan tage hånd om dem. Dette da det nemlig kan være stressende at skulle gennem check-in og sikkerhedskontrol i lufthavnen.

Kunne man indføre noget lignende som snoren til os med usynlige handicap – eksempelvis os med hjerneskade til brug i forbindelse med vores generelle færden, især sålænge covid-19 hersker?

For vi kan meget let “fare vild” og “dumme os” i forhold til blandt andet mængden af restriktioner vi skal huske på, skiltning, test-/vaccinationssteder og almen færden ude blandt andre. Vi bliver ofte hurtige hjernetrætte ved stimuli, når vi færdes ude og skal huske samtidig. Vi bliver udfordret i at bevare overblik og koncentration.

Nedenfor et eksempel på egen oplevelse på en nylig tur til Kolding for at blive PCR testet.

“Skal sikre man kommer ind ad rette indgang, huske mundbind, spritte af, vise sundhedskort, finde rigtigt ind i køen i den store hal, står i køen, folk snakker, og jeg er allerede hjernetræt og har svært ved at bevare overblik og koncentration. Der er mange stimuli.

Får først skældud af en dame, der står foran, fordi jeg kommer til, uden at sanse det, at gå for tæt på.

Der er 12 døre med grøn og rød lampe ovenover. Man skal holde godt øje med alle døre og grønt lys, når man er nået forrest i køen, får så skal man tage den dør. Og det skal jo gerne gå tjept, for folk venter jo bagved.

Jeg misser dette og får en kommentar fra et par bagved: “Er du kommet her for at blive testet eller hva’!?”. Jeg prøver at forstå hvad de siger, “vågner” lidt op, ser en grøn lampe, og hører parret viske:”hun er da vist ikke helt normal”, inden jeg skynder mig hen til den “ledige” dør.

Nej jeg er ikke helt normal, og det er helt ok, men ikke altid helt nemt.

Fik også skældud af ham, der skulle teste mig. Jeg var kommet til at lægge handsker og mundbind på hans bord. Så valgte jeg altså at sige, jeg har en hjerneskade og ikke tænkte helt klart. Og han blev så sød, og guidede mig ud efter testen”.

Jeg ved andre med hjerneskade har oplevet lignende/tilsvarende, eller ikke kommer afsted til bl.a. coronatest, fordi det er for energikrævende (ofte mange mennesker tilstede og som snakker, man skal hele tiden være obs på at rykke frem i takt med køen flytter sig mm.).

På forhånd tak, og håber på mit budskab/ønske er forståeligt formuleret.

FORENINGEN

Bliv medlem