Den vigtige alenetid

Alenetid er det vigtigste. Det er tydeligt for mig nu hvor jeg igen er ved dagen der vendte mit liv på hovedet.  Den 6 oktober 2019 er det 11 år siden jeg kæmpede for at overlevede meningitis og blodprop i hjernen. Jeg overlevede heldigvis. Jeg elsker livet også selvom det ikke blev som jeg havde planlagt= ingen planlægger jo at blive så syg.

Hvad vil jeg med dette blogindlæg? Måske bare fortælle hvordan det går. Jeg synes jo det hele går fint.

Der har været en del på det private. Jeg har haft meget svært ved de sidste 4 vintre. Det er noget der stresser mit hjerneskadede hoved totalt. Men fra denne vinter kommer det til at gå, da jeg har fået et kreativ rum i kælderen. Her kan jeg gå ned og have “Hanne alenetid”. Jeg er så småt begyndt at bruge det. Jeg sidder der i det skønne rum omgivet af mine kreative ting og maler. Lige nu er det på sten, men har planer om at sidde i vinter med skøn musik og male på de porcelænselefanter jeg har, og noget af alt det andet jeg har at male på.

Jeg ved, at det at jeg nu kan få noget alenetid om dagen, vil gøre at jeg ikke bliver så stresset. Det er helt sikkert det vigtigste. Jeg kan mærke, at jeg er tilbage til at være mit positive jeg. Jeg mediterer, så jeg får fred i mit nogle gange meget forvirrede hoved og så har jeg jo fundet roen igen ved at bruge mine kreative evner som terapi

John og jeg har haft et virkelig dejlig forår, sommer og efterår= når bare vi står sammen er vi stærke. Han er mit livs kærlighed

Og så har jeg jo stadigvæk min søde handicapledsager som er god til at jeg kommer ud og enten får oplevelser eller totalt tøsehygge = de dage er guld værd for mig

Så alt i alt går det fint her hos positive Heksemor