Viva La España – første ferie som hjerneskadet

Meget apropos årstiden har jeg lige været på ferie med familien. Vores allerførste udenlands ferie siden jeg for 18 mdr siden blev ramt.

Inden vi tog afsted, var der pres på, ingen pas til mindstemanden og jeg afventede tilladelse til midlertidigt ophold i et andet EØS-land, da jeg stadig er sygemeldt og under afklaring – noget vi slet ikke havde tænkt på, da min Mor for godt et år siden inviterede os med til Mallorca.

Afsted kom vi, med pas og papir – turen ned gik fint, nåede mit middags hvil, ingen stress i lufthavn og behagelig bustur til Cala d’Or – og så kom chokket….

Forinden havde min neuropsykolog forsøgt at berede mig på, ferien nok ikke blev lutter lagkage, jeg havde også fulgt debat i et hjerne forum for ramte omkring planlægning af ferie – ligeledes stod der i mit papir med godkendelse af opholdet fra min sagsbehandler, at det var godt for mig at opleve en ustruktureret hverdag og lærer mig selv at kende.

Alt dette bed ikke på – selvom jeg ved jeg er ramt, jeg ved, jeg har kognitive vanskeligheder ved udtrætning, jeg ved, jeg ikke kan finde ud af det med energiforvaltning – var det som om, det ikke bed på, for jeg er jo som før? Det er jo bare noget “folk” siger. Jeg klarer det, uden problemer – sådan tænkte jeg.

BUM og velkommen, til et feriested, høj musik på en scene med underholdning, og vi skulle bo lige ved siden af – den suite jeg romantisk havde forestillet mig, børnene skulle puttes, og vi skulle have hygge aftener på altanen var klods op af larmen. Jeg blev stresset, ked, irritabel og frustreret på en gang. Alt larmer nu.

Går i receptionen og bliver forsikret om det kun er denne aften, det er så vildt – resten af opholdet vil underholdning og musik, max vare 1 time. – Vi gør ikke mere ved det, giver det en chance – men en spansk time er nærmere 3 timer, og resten af aftnerne er stort set ligedan.

Alt larmer – når vi spiser morgenmad i restauranten, når vi spiser frokost, når vi er ved poolen – ved stranden, som er lille, med alt for mange mennesker.

En reklame om autisme kører i mit hoved om og om igen, når verden – og alt, selv små fuglepip larmer – nydelsen er væk, hører kun støjen.

Om muligt havde aftnerne været bedre, hvis energien ikke gik til de 2 dejlige drenge vi har, og dagen gik med flere hvil?

Føler mig som i en osteklokke, der prøver at tilpasse sig de “normale” der ikke hører larmen – nyder solen, luksussen, palmerne, naturen – jeg går usikkert er ved at falde, springer ikke bare i poolen med mine børn som før, det går langsomt, skal støtte mig – armene for trætte, og vil ikke svømme, skal kunne nå bunden.

Kom igennem ugen, de sidste 2 dage var jeg så slidt op, at jeg var irriteret på alt og alle, ja, vil gå så langt at kalde mig en rigtig kælling. Alligevel, er jeg bare SÅ godt gift at min mand giver mig GAVEN ved hjemkomst.

Turen hjem var skrækkelig – blev først hentet kl 18, skulle være ude af værelset kl 12, ingen rigtig middagslur eller hvil – og så var der sket et trafikuheld, så vi nåede kun lige flyet.

Forinden havde min Mor spurgt, om hun ikke skulle bestille handicap transport for lufthavnen i Palma er stor. Det ville jeg ikke. Jeg er lillehjerne ramt, og for 15 mdr siden smed jeg rollatoren, jeg går nu, men bliver hurtigt udtrættet – turen fra check in var forfærdelig, stressende, udmattende – svimmelhed, kvalme, stikken og prikken i hovedet.

Da vi endelig kom til gaten var der ingen, og det blinkede “last Call” da vi alligevel nåede igennem, og der kom en bus og kørte os til flyet – tudede jeg af udmattelse, glæde over vi nåede det, og glæde over min søn på 6, under hele turen havde holdt mig i hånden, under armen, og hjulpet mig når benene næsten ikke ville træde mere.

Hjem kom vi – og så havde min mand sørget for at huset var blevet gjort hovedrent, vores tøj var vasket – bedste GAVE nogensinde, og var som om han følte, lige hvad jeg trængte til – nyde at komme hjem til ro!

Har jeg nydt ferien? Ja, har nydt at mine børn har ELSKET det, elsket at være ved os, med Mormor og Morfar, onkel og moster – det har været rart med luftforandring, og har nydt det dejlige vejr.

Mest af alt har jeg lært noget:

• Jeg kan ikke løbe fra min skade, den er der, og bliver der måske…
• Tag derfor imod andre ramtes råd
• Skal ikke være i så meget støj, vigtigt jeg har et sted hvor der er ro
• Fyldte restauranter med mange mennesker er no go.
• Benytte sig af handicap transport i lufthavnen

Mange hilsener
Maria