Så har jeg holdt foredrag

Da jeg gik på Center for Hjerneskade, spurgte min søde psykolog, om ikke jeg kunne tænke mig at holde et foredrag derude for ny-skadede og andre psykologer, fordi hun syntes jeg har tacklet mit eget forløb med at lære at leve med kunstig hørelse og hjerneskade på en rigtig positiv måde.

Hun ville så gerne hjælpe mig. Vi begynde med at skrive et forord til mit foredrag: »Man kan godt få et godt og positivt liv på trods af en hjerneskade«.

Jeg skrev så stikord ind i power et eller andet. Det gik ud på at jeg fortalte om Hanne før skaderne, under diverse indlæggelser, da jeg kom hjem, efter jeg kom hjem og i dag.

Under mit forløb på CfH blev min søde psykolog gravid, så vi nåede kun at få lavet mit foredrag færdigt, så måtte (S) stoppe. Der opstod noget så hun var nødt til at blive sygemeldt = helt forståeligt. Hun skulle passe på sig selv og barnet. Jeg ved fra min fys på CfH at hun fik en sund og velskabt pige. Resten af mine psykologtimer blev så lavet om til fysio-timer, og mit foredrag blev ikke til noget = men jeg fik det hele på et USB stik.

Så går det cirka 1 1/2 år efter jeg stopper på CFH. Nu går jeg til vedligeholdelsestræning hos en fysioterapeut her i Vanløse. I begyndelsen af dette år har jeg det ikke så godt, er psykisk lidt nede, så jeg begynder i terapi hos Janni Glæsner som er psykoterapeut og en rigtig god veninde = en jeg føler mig super tryg ved. Og jeg får så meget ud af det terapi…

På et tidspunkt læser jeg nogle af mine digte op for Janni, da vi har brugt dem i terapien. Janni siger så: »Hanne, vi skulle holde et netværksmøde i CIF hvor du læste digte op.« Jeg fortæller så om hele det foredrag jeg allerede har liggende helt færdig – og ja, sådan blev ideen til at jeg skulle holde foredrag og læse digte op til et CIF netværksmøde født…..

Den 3.6-14 om aftenen skulle det så være, og for pokker hvor var jeg nevøs inden. Jeg prøvede på at ikke stresse mig selv op, det er så lidt svært da det er en del af min hjerneskade, jeg valgte ikke at tage til noget op til foredraget Mandag tog jeg min 3-hjulede cykel og kørte en lang tur. Tirsdag sov jeg længe og stod op og hyggede med morgenmad og kaffe og helt ro på, og kl. 11 kom John hjem. Ajjjjjjjj, hvor blev jeg glad. Han havde taget 1/2 fridag for min skyld. Det var guld værd for mig, og gjorde at jeg slappede helt af. Stille og roligt fik jeg øvet en sidste gang på foredraget, pakket den bærbare ned med den meget vigtige USB-stik, pakke nogle af de billeder jeg malede i det første år efter jeg blev ramt. Dem ville vi sætte op! Jeg havde også udvalgt 14 af mine digte af nyere dato, så da John og jeg kørte kl 16.30, var jeg så klar som jeg nu kunne være.

Jeg havde fået mine søde forældre til at komme = det var guld værd for mig at John og mine forældre var der…

Kl. 19 gik vi i gang. Jeg havde valgt at begynde med at fortælle en lille historie om en lille bredmundet frø, der går morgentur. Det er en sød og sjov historie, og den lille frø er modig, har gå-påmod og er opfindsom = altså den ligner mig.

Men den historie gjorde at der blev grinet – hvad der passede mig fint…

Jeg synes at, jeg klarede det rigtig godt – og ups, jeg fik også tårer frem hos nogle. Tror nu at der både var tårer og grin – og som søde Janni skrev til mig: »Hanne, du gik lige i hjertet på tilhørerne”. Det varmer utroligt meget = jeg har da mod på at holde fordrag en anden gang, måske i F.Y.R.

I dag er det torsdag den 5. juni, og jeg er stadigvæk helt brugt og færdig i hoved. I går sov jeg over 2 timer midt på dagen + jeg sov til klokken cirka 11 her til formiddag. Men den pris betaler jeg gerne for den sejr jeg fik tirsdag aften ❤️

Tak for at I læste med hele vejen i mit blogindlæg og rigtig dejlig pinse.