Julestress og juleønsker

“Hvad ønsker du dig til jul”?

Spørgsmålet rammer mig som et slag… Hvad i alverden?? Er det ved at være jul?? Et kort øjeblik kan jeg slet ikke finde ud af hvad der er op og ned… Er det jul snart?? Er vi overhovedet i december?? Jeg griner desperat af mig selv, for jeg har de sidste to måneder lavet julekort. Det må være derfor min indre kalender har forrykket sig så massivt at julen er blevet udvisket. Jeg er et par måneder foran :O

Julen er en af mine favorit “årstider”. Selvom det danske vejr ikke er lige så inspirerende som det man ser på julekort og i jule-musikvideoer, så er jeg alligevel vild med julen. Det jeg elsker ved juletiden er at man ser dem man elsker højest. At samle ens kære og se dem blive glade for gaver og hygge med god mad og hinandens selskab er fantastisk. Det vigtigste. I hver fald i min verden

Men det der med juleønsker og juleferien, det er en helt anden sag!

På grund af min hjerneskade er jeg fuldstændig afhængig af rutine, forudsigelighed og planlægning. Når julen nærmer sig, ændrer alt sig. Alle stabile aftaler er udsat til efter jul og det giver en del uro for mig. I stedet for disse faste aftaler kommer en masse ustabilitet. I stedet for en stabil hverdag er der et virvar af andre projekter. Ønskelister der skal laves, andres lister der skal kigges igennem, budgetter der skal koordineres, hvem vil have besøg hvornår, hvem vil på besøg hvornår, hitte ud af hvem der vil hvad, indkøb, menneskemylderet der også har ekstra travlt og hvordan man får det hele til at gå op i en højere enhed. Det er udmattende! Min stabile hverdag støtter mig i at have nogenlunde styr på energiforvaltning og -forbrug, så når alt dette er i stedet for stabilitet og forudsigelighed, ryger min energiforvaltning helt i grøften. For hver dag tappes jeg mere og mere for energi jeg ikke kan genvinde. I stedet bliver det en balancegang mellem kollaps og kampen for at nå lidt mere. Bare lige lidt!

Mit højeste ønske er noget ingen kan give mig. Ikke lige nu i hvert fald… Jeg ønsker mig mere tid med min familie. At kunne være sammen med dem som før jeg fik hjerneskaden. Jeg savner følelsen af ikke at spilde min tid med dem på at skulle hvile og overveje hvad energien kan klare den pågældende dag. Jeg savner at føle jeg er der 100% og at føle jeg ikke skuffer dem jeg elsker. For mig er det hårdt at føle jeg ikke kan give det jeg kunne før. Følelsen af ikke at kunne give det jeg ved de fortjener! Jeg savner at være smertefri og jeg savner ikke at hade mig selv. Jeg savner ikke at hade min krop og jeg hader følelsen af at kroppen “svigter mig”. Jeg er uden tvivl min egen værste fjende. Især minderne om det der var engang er slemme. Giver mareridt og tærer på både selvtillid og selvværd. For pokker hvor jeg savner dengang jeg følte min tid ikke blev “spildt” på mine hvil, brugt på forsøgene på at hente lidt ekstra energi for at kunne klare et par simple planer med familien. Jeg ville ønske jeg kunne give dem 100% – ligesom jeg kunne før. For de fortjener stadig 100%. Også selvom jeg nu ikke længere kan give som før. Heldigvis er jeg så heldig at jeg har dem jeg elsker aller mest. Det er en kæmpe gave, men hvor ville jeg gerne have mere tid med dem.

Alt det jeg har skrevet på min ønskeliste er noget jeg også ønsker mig. Det er noget jeg kan få masser af gavn af, og jeg ved også det jeg får er givet med ønsket om at det gør gavn. På samme måde som alle gaver gemalen og jeg giver, er nøje udvalgt med ønsket om at glæde modtageren.

Desværre er jeg nu nødt til at sortere. Min energi er hurtigt for nedadgående og jeg ønsker som alle andre at have en dejlig jul. På trods af uro og ustabilitet i mine dage, så håber jeg bare på en dejlig jul. Det betyder desværre at jeg må gøre mit bedste for at prioritere. Det er jeg elendig til, for jeg hader at melde afbud. Men for at sikre lidt energi til juleaften må jeg sætte farten ned. Gaverne er købt og pakket ind. Der er stadig en del der skal gøres og mange mennesker der gerne vil have besøg. Jeg har indset min energi er faretruende lav og jeg er nødt til at begrænse mig. Derfor ønsker jeg mig også forståelse. Forståelse for at jeg ikke er ude på at skuffe nogen. Jeg prøver bare at sikre mig en rolig jul uden for mange kramper og en aften jeg ikke behøver at være så medicineret at jeg ikke kan huske noget dagen efter – bare for at holde til at fejre jul. Og mit ønske fra mig selv er, at jeg kan give mig selv lov til at prioritere uden at jeg piner mig selv over de valg jeg har været nødt til at træffe.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul. Husk at reklamernes glitrende perfektion ikke er ægte, det er til gengæld følelsen af lykke og ro når dem omkring dig smiler og ler. Dét er juleglæde