Jeg vil være som Ole Henriksen

Er jeg måske ikke god nok til at der er nogen der vil elske mig?

Jeg forstår det simpelthen ikke… Alle folk siger til mig at jeg altid er så naturlig glad, og jeg har humor – og det ved jeg godt – men de siger samtidig at det som mange piger går efter, er en glad person, der får dem til at smile/grine?

Det kan godt være at jeg ser på det sådan “sort/hvidt”, men jeg mener at det har noget med min skade at gøre – mine lammelser – hey… jeg ved da godt at det ikke ser godt ud, når jeg kommer gående, og folk måske for et “chok”, og tænker “hjerneblødning = dum”.

Jeg har ikke mødt een person som siger  at jeg skal prøve at smile lidt mere, eller prøve at være lidt mere charmerende… tværtimod.

Hvor møder jeg kvinderne henne?

Hvad gør jeg forkert, når jeg har mødt dem?

Jeg tror at Ole Henriksen (skønhedsguru fra L.A.) kan lære mig noget. Han er “overnaturligt” glad, på den fede måde. Det er sådan så man taler om hans glade sind… Jeg er vitterligt også så glad, men jeg smiler måske ikke så meget, som ham. Jeg tror at jeg har nogle andre værdier end ham.

Naturlige komplimenter, det giver jeg også, men får bare slynget tilbage at “den er god med dig….” – agtigt, og jeg mener virkeligt hvert et ord jeg siger, ellers synes jeg at man skal tie stille….

Hvorfor er der ikke nogle piger der tør tage chancen med mig….?

Jeg ved godt at man måske også godt kan være uheldig en gang i mellem – forkert tidspunkt/forkert sted – og det er ikke kun mig, men også min dårlige selvtillid, den vil så gerne tage over… og jeg lader den tage over. Det er måske forkert… Men så kom og fortæl min selvtillid, at den skal gå væk, og den er helt forkert på den… for jeg har svært ved at fortælle min selvtillid det…

Nu er det ikke sådan at jeg gerne vil være sammen med nogen, for at være sammen med nogen, og at jeg forelsker mig i alle, men jeg stiller altså ikke de store krav, vi skal bare kunne klikke, og grine af de samme ting, og så skal hun acceptere min situation.

Jeg kan heller ikke holde fast i et venskab, hvordan skal jeg kunne holde fast i en kæreste?

Nu lyder det som om jeg er negativ pga. mine tidligere indlæg, men det er jeg absolut ikke. Jeg tror bare at jeg er frustreret og bange for at være alene.

Lige så snart at jeg er sammen med andre, forvandler jeg mig, til den glade og charmerende person jeg er (jeg er også glad nu, og jeg er altid glad :-) ).

Jeg kan ikke forestille mig at min kommende kæreste er så svær at finde, men måske skal jeg bare give det tid?

Jeg er en meget følsom mand, men jeg får hele tiden at vide at det er flot, som mand, at kunne vise sine følelser….yeah right… :-(

Jeg tror bare at jeg savner en og være sammen med… venskab/kæreste….det er ligemeget… Det kan ikke være mig, der tager initiativ hele tiden…

Af Søren