Jeg burde …

“Jeg burde” er ordene man altid slår sig selv i hovedet med som hjerneskadet. Ord som ofte giver dårlig samvittighed. Der er altid ting man ikke får gjort. Og altid områder hvor man føler man ikke slår til.

Hjerneskade eller ej, alle sætninger der starter med: ”Jeg burde”, skulle forbydes. Det eneste de gør, er at bidrage til dårligt selvværd. Hver gang man starter med disse ord, fortæller man sig selv (og andre) at det her ville jeg rigtig gerne gøre, men jeg har ikke overskud/tid/lyst til det. Hvorfor gøre sådan noget mod sig selv?

Jeg burde give mig selv en chance

Tingene kan virke fuldstændigt uoverskuelige når man har en hjerneskade. Det gælder ret normale ting som at tage til en firmafrokost eller hjem til svigerforældrene. Men det er ikke bare de ting hvor man skal ud af huset. NEJ! Bare at komme ud af sengen kan være en kamp.

Det er jo ikke fordi jeg ikke har lyst til at stå op, men tanken om at skulle have tøj på og i gang med en ny dag: PUHA! Her begynder mine tanker at strømme; og de fleste af disse tanker starter med sætningen: ”Jeg burde”. Jeg burde have mere overskud eller få ringet til lægen. Jeg burde kunne tage opvasken og få handlet ind. Jeg burde være en POWER mor og tage i skoven med mine børn! Men ved du hvad, nogle gange burde jeg godt nok bare give mig selv en ærlig chance!

Jeg burde ikke stresse over at skulle have hjælp derhjemme

Forleden dag kom min mestringsvejleder (tidligere kaldt en bostøtte) på besøg. Det er altid dejligt når hun kommer, men også rigtig stressende. Opvasken skal lige tages, der skal støvsuges, badeværelset skal lige have en tur og så skal der stå kaffe klar på kanden. Alt det gør jeg FØR kvinden der skal hjælpe mig med at komme i gang med disse ting, kommer. Det er jo fuldstændig skørt! Men jeg er bare så bange for at blive stemplet. Ikke bare af hende, men af alle.

De sociale medier viser alle mine venner og bekendte med overskud, drivkraft, fremdrift og alle de power-ord I kan komme på. Selv sidder jeg på sofaen i en alt for stor trøje med lidt spildt havregryn fra i morges på og overvejer at gå i seng igen. Så er det altså svært ikke at bruge ”Jeg burde”-sætninger!!!

Jeg burde ikke sammenligne med det jeg ser

Min dårlige samvittighed vækkes ikke kun af det jeg ikke når derhjemme. Den går også i gang når jeg ser andre der har senhjerneskader. Jeg har mødt mange inspirerende mennesker på min vej. Folk med 1, 2, 3 blodpropper i hjernen, kræft, pårørende til kronisk syge som bare har klaret det hele, og haft overskud til det hele. Når jeg møder alle disse fantastiske mennesker, kan jeg godt gribe mig selv i at tænke: ”Hvor burde jeg skamme mig!”, “Jeg har jo et godt liv”, “Jeg burde bare tage mig sammen”.

Der findes garanteret ikke et eneste menneske der ikke har ladet opvasken stå, sovet en hel dag væk, aflyst et møde, droppet at træne, eller bare overhovedet ikke orket at have sex. For trætheden kan hæmme os alle. Den rammer også dem der ser smaddergodt ud på medierne. Vi kan ikke sammenligne vores sygdomme. Vi kan ikke se på andre i en situation der ligner vores egen, og forvente at vi skal kunne gøre det samme som dem.

Jeg burde ikke forvente for meget af mig selv

Du må endelig ikke misforstå mig. Jeg ville utrolig gerne være mere på og gør også alt hvad jeg kan for at være det – tit gør jeg det for meget. Mine Facebookopdateringer er bestemt meget mere lyserøde end selve mit liv er. For hvad hjælper det at være negativ og sprede negative ting? Det betyder dog ikke at det ikke er tilladt at have en dårlig dag/periode! Man skal simpelthen passe på med at forvente for meget af sig selv. Men på samme tid skal man også passe på med at omgive sig selv med negative tanker og ord. SÅ DERFOR er mit nye mål, at bruge: ”Når jeg har overskud, vil jeg…” i stedet for at hamre mig selv i hovedet med sætninger der starter med: ”Jeg burde..”

Pas bedre på dig selv! Du er ikke skyld i din skade! Og du burde ikke en pind!