Hvad vi troede blot skulle være en 24 timers måling …

Da året 2017 stod på sidste hæld var vi alle klar over, at Natasjas tryk stadig ikke var helt godt på trods af alle mulige justeringer og afprøvninger, og skituren i januar viste jo også at det ikke var godt.

Så vi afventede blot en indkaldelse til en døgnmåling hvor man indsætter en skrue/kabel og på den måde aflæser Natasjas tryk. Men vi satte nu ikke forhåbningerne for højt, for vores afdeling havde ikke plads, og det krævede jo at der var en seng ledig. Så da vi fik at vide, at det alligevel ikke blev i februar, tja så var vi ikke overrasket. Så overraskelsen var til at føle på, da vi 2 timer efter fik en opringning om, at de havde fået en sengeplads på en anden afdeling til os.

Så som aftalt så møder vi ind på Riget onsdag den 21. februar til døgnmåling. Vi er enige om at et døgn det er 24 timer ikke? Så da vi stille spørger vores professor, hvor lang tid regner du med vi skal være her, så får vi svaret, alt mellem 2-7 dage. Sagde du 7 dage, jeg var ved at trille ned af sengen og tænkte straks logistik med Freja og arbejde, man kunne næsten se panikken sprede sig hos mig.

Når men det måtte vi jo løse, det vigtigste var trods alt, at vi fik fundet en løsning til Natasja. Så vi fik lagt hende til at sove og efter en lille time kom vi op til hende igen. Her fik hun så sit nye kælenavn og som fulgte hende alle dagene mens vi var på afdelingen, nemlig teletuppie. Men det lignede hun jo også lidt med den antenne på, heldigvis kan hun godt selv se det sjove i det.

Vi frygtede lidt den første aflæsning, for tænk hvis den sagde, at alt bare så fint ud, hvad skulle vi så gøre? Men heldigvis så viste målingerne at der var sammenhæng mellem at hun havde det skidt og hvad målingerne viste. Jubii det kan vi justere os ud af, og i samme ombæring fik vi bestilt en MR-scanning der kunne vise hvordan det så ud derinde med en periode hvor trykket har været for højt.

Så i første omgang justerede vi på den der styrer det liggende tryk, og allerede samme nat sov Natasja meget bedre og virkede mere frisk næste morgen. Og det betød jo også, at bare fordi man er indlagt så kunne man jo stadig godt komme i skole. Så Natasja tog ned i skolestuen og var et par timer med måler på. Det var bare helt super, for så fik vi nogle målinger at ting som hun også gør til hverdag. Også det sociale klarede vi målinger af, i form af at være på Hr. Berg. Det er skønt at de unge kan komme der og slappe af og glemme at de er på et hospital. Det var helt underligt at være indlagt denne gang, for vi skulle jo ikke som sådan smertedækkes eller noget, vi kunne gå ture som vi havde lyst til, så selvom vi var indlagt så havde jeg masser af tid til at slappe af mens Natasja var diverse steder på Riget.

Da vi nåede fredag fik vi lov at komme hjem på orlov, så vi ikke lå derinde en hel weekend og kukkelurede, for det er der jo ikke noget ved. Der udover er der ingen derinde der alligevel gør noget ved trykmålingerne, så vi kunne jo lige så godt være derhjemme et par dage og tage målingerne der.
Det var skønt at være hjemme bare i 2 dage, så da søndag kom så tøffede vi ind igen på Riget med kuffert og måler.

Målingerne mandag viste, at Natasja overdrænede en smule når hun var oppe så vi justerede lidt. De liggende målinger var super flotte og det kunne også mærkes på hendes søvn.
Men justeringen mandag gjorde bare ikke noget godt for hende, meget hurtigt fik hun det skidt og ville helst bare ligge i sin i seng. Så jeg var spændt på hvad målingerne ville vise tirsdag. De viste, at hun faktisk havde nogle pænere målinger, men det hang bare ikke sammen med, at hun havde det dårligt og ikke kunne hænge sammen.

Så konklusionen blev, at hun blev stillet tilbage til det tidligere, og dermed måtte have lidt forhøjet tryk, for det fungerede hun trods alt bedre med, end hvis de justerede den ned og gav fine målinger. Ja nogle gange er der bare ikke sammenhæng mellem hvad målingerne siger og hvad patienten føler og udviser.
Så planen blev, at de ikke kom videre med justering men at vi måtte “nøjes” med hvad vi nu var kommet frem til, og så måtte vi tage den til opfølgning med vores professor senere.

Så glæden var stor over at vi kunne udskrives og komme hjem, men alligevel var vi også lidt øv over, at vi jo et eller andet sted kun var blevet halvt klogere. Jo hun havde det bedre nu om natten, hvilket jo er rigtig fint, for en god nattesøvn er bare vigtig.
Men vi var jo ikke kommet nærmere på, at hun kunne få det bedre i løbet af dagen det vil sige være aktiv, være social og kunne fuldføre hele skoledage og ikke mindst have sit første job som avisomdeler. Alle disse ting vil slå hende ud og på det punkt er vi ikke blevet klogere. Vi håber at opfølgningen giver os flere svar.

Så det vi troede der skulle være en 24 timers måling blev altså en 144 timers måling.