Hun er kørt på arbejde i morges, men jeg sov hjernesøvn. Nu skal jeg rulle op lige foran kontorets hoveddør i nyvasket cabriolet og hente hende med blomster under armen. Så kører vi til Strandmøllekroen og spiser frokost.

Den 1. marts er kvindernes dag i Rumænien. På den dag får alle kvinder et lille memento, en “Martisor” med røde og hvide bånd, som de kan sætte på tøjet. For mig er det dejligt, at det netop er rødt og hvidt, for det binder bro mellem vores hverdag i Danmark og vores ekstra hjemland Rumænien, som er Mirellas første hjemland, og mit andet.

Alle kvinder fortjener en Martisor. Især jer i FYR.

For alle de kvinder som jeg møder i FYR, synes jeg er smukke. Der er liv i jeres øjne. I har kampmod og gejst, og jeg kan se det blik i jeres øjne: Viljen til at leve, modet til at rejse sig igen efter hvert fald. Det er fuldkommen ligegyldigt om I har slappe ansigtsmuskler eller er afasiramte, eller er yngre eller ældre end mig. I er alle sammen smukke.

Hvis jeg var single, ville jeg rende efter jer alle sammen på en gang, som en lille kåd og forvirret hundehvalp. Lige indtil der var en der forbarmede sig og gav mig lidt opmærksomhed. Så ville jeg bare zoome ind. Oh milde kvinder, hvor har I magt!

Men nu er jeg godt gift, med Mirella, så I må nøjes med denne tekst som jeres “Martisor”.

Glædelig 1. marts!