Den træthed for pokker

Den altopslidende, udmattende, trættende træthed altså …

Fangede I den? –Jeg er træt med træt på… Det har jeg faktisk været et godt stykke tid nu.

Jeg tilskriver trætheden min hjerneskade… og så mørket. Jeg er simpelthen ikke en mørke kinda girl. Eller vinter og kulde for den sags skyld. Mørket og kulden har en sær tendens til at snige sig ind i mit sind og nærmest bedøve det… tæt på alt kan virke helt vildt uoverskueligt og lige for tiden har jeg det som om jeg hænger i med det sidste af neglene. Huset halvvejs flyder, vasketøjskurven har mavekramper og kaster lidt op i munden på sig selv, og så er det tilmed snart jul… og vi har ikke engang pyntet op. Og min søn har sat sig for at lære at spille Rammstein på blokfløjte :-/

Normalt (når der bare er lidt lys udenfor) så ved jeg hvordan jeg takler den… trætheden… alt i min søns og min hverdag er lagt i skemaer (se bort fra hans musiske interesse), så jeg ikke overgør ting, og han ikke skal døje med en dødtræt mor, som deraf også er lidt ekstra grumpy… Men jeg må nok sige at lige i de her dage er det altså bare lidt svært. Jeg får gjort de allervigtigste ting, som at stå op og sende ham i skole, gå med hunden, sørge for at der er mad i huset, lave aftensmad og sørge for at hans sengtid er overholdt… men det er så også det jeg kan strække det til… Jeg sidder i sofaen med min kaffe og nikker så snart jeg har muligheden… Jeg er så udmattet.

Rent objektivt kan jeg godt se at den manglende sommer der har været i år, nok nærmest er grunden… sammen med hjerneskaden. Jeg har simpelthen ikke fået ladet ”lysbatterierne” godt nok op… eller ”varmebatterierne”. Jeg overvejer meget kraftigt at begynde at tage sol blot for at få lyset og varmen… Jeg længes efter det! Jeg længes efter at stå op og være udhvilet. Jeg længes efter bare tæer, ikke at skulle have otte lag tøj på inden jeg skal ud af døren, min lækre have i solskin og varme, at nusse i haven….jeg længes efter energi!!! –Bare energi…..Ja til tider længes jeg sgu efter ”det gamle liv” hvor jeg ikke var træt hele tiden…..

MEN det er kun i den her tid, hvor Danmark bare ikke er vejrmæssigt rar ved hjerneskader at jeg har det sådan. Jeg løfter mig igen… både fordi jeg skal, men også fordi mit drive får mig til det.

Jeg har for længe siden lært det der med at leve med de kognitive problemer og trætheden, for jeg har lært at kompensere (igen 1000 tak til Hjerneskadecenteret i Aarhus for at få mig sparket igang).

Dette indlæg er vel egentligt bare lidt brok fra mig over at jeg også kan have en skidt periode. Den her er bare årligt tilbagevendende, og det ser ud til at jeg kommer til at lære at leve med nedturene… præcist som alle andre… med og uden skader. Og det skal jeg også nok gøre. Det hele virker kun så hårdt fordi jeg er så træt, og jeg ikke kan sove det væk.

Men d. 13. december fylder sønnemand 15 år. Jeg er i gang med at planlægge juletræsfest for den afdeling vi bor i, og så er det jo også snart juleaften som vi tilmed også skal fejre hos os i år. Så mon ikke vi også nok skal komme igennem 2017.

Året hvor det var mit 13. år som hjerneskadet, året som bød på nye helt fantastiske bekendte og venskaber, året som bød på festival med verdens sødeste mennesker, og året som faktisk, bortset fra min midlertidige træthed for tiden, har været helt fantastisk.

Så hjerneskade og opslidende træthed til trods vil jeg byde jer alle sammen en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!

Tak fordi I læste med! 

Fra hjertet….