Den næsten bedste tid på året

Det er nu! – Det er nu at jeg ånder lettet op og velkommer det nye år og ikke mindst hverdagen igen.

Jeg er simpelthen ikke ret god til december måned! –Nissehelvedet, ræset, konkurrencen om de bedste gaver, juletræsfester, julehygge, julerøv og så har knægten tilmed også fødselsdag i december.

Alle de arrangementer og gæster og forventninger er bare ikke helt godt i mit hoved, men hey… vi kom igennem igen. Og efter en meget stille, rolig og dejlig nytårsaften, er jeg bare SÅ klar på at genfinde vores sædvanlige ro og struktur herhjemme.

Knægten skulle naturligvis lige finde på en måde at slippe for skole på i går… vi var vist ude i noget sars, (10 point for forsøget) men han er i dag stået op af sig selv og var vist mere end klar til også at få noget hverdag igen. Jeg kan mærke at han ligesom jeg trives bedst med forudsigelighed, og at det faktisk giver overskud.

Jeg ved allerede nu, at 2018 bliver en kende skelsættende, da der er nogle store forandringer i sigte, men det kommer også til at byde på store oplevelser. Og jeg ser frem til det hele, hvor end nogle af forandringerne er ret angstprovokerende for mig. Forandringer kan jo for mange af os hjerneskadede være rigtigt svære at tackle, men jeg vælger ja-hatten… den klær mig bedst!

Jeg vil krænge noget mere ud af mit liv som hjerneskadet enlig mor i år, og jeg håber I vil læse med… måske endda holde af at læse med. Men til en start vil jeg velkomme 2018 med frydefuld forventning og ønske jeg alle et rigtig godt nytår!