At arbejde og have et sygt barn
At arbejde og have [...]
Den evige dårlige samvittighed
Den evige dårlige samvittighed [...]
At have et barn med hydrocephalus
At have et barn [...]
Min 11 årige datter med en hjerneskade søgte et job
Min 11 årige datter [...]
Kære Mødrehjælp.
Kære Mødrehjælp. Hele dagen [...]
En smule hjælp!?
En smule hjælp!? Da [...]
Når man får et stik i hjertet
Det er nu 3,5 år siden Rasmus blev svært hjerneskadet, og vi har mange ting at være taknemmelige for i forhold til hvad vi blev stillet i udsigt efter den lange komafase (PTA).
Magtesløs
Jeg er meget handlingsorienteret og praktisk menneske og de tidspunkter efter Rasmus ulykke jeg har haft det dårligst har altid været når jeg har følt mig magtesløs. Magtesløs fordi jeg enten ikke kunne gøre noget, fordi jeg ikke vidste hvad jeg kunne gøre eller fordi jeg blev sat udenfor indflydelse.
Isolering og det svære møde med livet udenfor
Det første lange tid efter Rasmus ulykke var vi fuldt koncentrerede om Rasmus og på at få vores hverdag at fungere. Al ledig tid blev spenderet på Rasmus, og alt ud over arbejde blev forsømt. Den kendte sætning ”du kan bare ringe hvis du har behov for at snakke” var spildt på os. Vi magtede ikke selv at være opsøgende.
Datoer som har brændt sig fast
To nye datoer har overtaget alt andet. En dato jeg ALDRIG vil glemme er den 1/12. Rasmus’ ældste storesøster og min far er begge født den 1/12. De stakkels menneskers fødselsdag er der nu en skygge over. Den dag blev Rasmus kørt ned.