Arbejdsløshed, jobsituation og genoptræning

Det bliver i år til oktober at jeg runder mit tiende år efter min blødning i hjernen.

Jeg arbejdede i IT branchen med systemudvikling, da jeg blev ramt og kom tilbage til samme job, som jeg formåede at holde på i 4 år mere og arbejde mig op til fuld tid. Efterfølgende gik jeg freelance i IT branchen og mit freelance eventyr varede kun 1/2 år så kunne jeg ikke finde nye opgaver, da finanskrisen gjorde det svært.

Jeg havde så travlt med lige efter skaden at komme hurtigt tilbage og bevise for mig selv og andre at jeg stadig kunne noget og være et aktiv. Men må indrømme at det var mine to år med arbejdsløshed, og mine efterfølgende jobs der har genoptrænet mig mest. Jeg fandt ud af at penge ikke er alt. Mens jeg var arbejdsløs havde jeg tid til at genoptræne ting jeg ikke før havde overskud til at genoptræne.

Efter jeg var arbejdsløs fik jeg et job som runner og chauffør i et filmselskab. Det var meget foranderligt job og der var ikke to dage der var ens. Det genoptrænede min robusthed at have et så foranderligt job og hver dag få en ny udfordrende opgave, om det så var at finde vej og være til tiden hvor jeg skulle køre min passager hen, eller det var at stå bag eller foran kameraet når vi filmede, eller bygge et filmstudie, at indstille lyset og niveauet af røg fra røgmaskinen, indrette lageret af filmudstyr eller lave rekvisitter. At jeg tilmed havde min arbejdsgiver som mentor hjalp mig meget. Jeg elskede variationen og mit job. Jeg fik også en kontakt, som jeg nyder at hjælpe gennem mit tidligere job. Desværre gik firmaet jeg arbejdede i ned da jeg havde været der et år og jeg måtte finde noget hurtigt.

Det blev vikarbranchen jeg kastede mig ind i. Jeg har ikke haft mange dage hvor jeg ikke har arbejdet siden. Jeg har arbejdet som maskinoperatør på plastsprøjte maskiner, på ekstrudere (uendelig lang plade plast der bliver skaret i bidder og eventuelt standset huller i). Jeg har pakket småkager og fodret robotterne med plastbakker, jeg har været ude som anlægsgartner, jeg har gjort rent efter en vandskade i en restaurant. Jeg har pakket bøger og blandet tørstoffer til aspargessuppe. Jeg har arbejdet på skiftende tider af døgnet, nogle gange nathold, nogle gange daghold nogle gange aftenhold.

Jeg er lige nu i mit længste vikariat på en stikkontakt fabrik, hvor jeg er maskinoperatør, pakker, laver manuelle opgaver på skiftehold (dag/aften). Jeg bliver forlænget en uge ad gangen. At arbejde i produktionsvirksomheder trigger min uddannelse som produktionsingeniør, men det er også meget udfordrende for kroppen og for min lydtolerance for det larmer meget på mit arbejde så meget at høreværn er påbudt. Det er også udfordrende for kroppen, og jeg er blevet i meget bedre form. Jeg holder det ikke hemmeligt i mit nuværende vikariat at jeg har en hjerneskade, dog er den lille og man kan næsten ikke mærke den, men i det larmende miljø giver det lidt udfordringer stadig. Såsom at holde fokus på maskinen når man laver en anden opgave der er nødvendig for produktionen.

Men der er forståelse for mine udfordringer og de er glade for mig. Jeg er glad for mit arbejde. Jeg har fundet flere venner på mine forskellige jobs.

Tænk at jeg er kommet så langt på næsten 10 år, at jeg kan udføre et job i produktion på skiftehold med larmende maskiner og stadig lave mad når jeg kommer hjem, gå med hunden, ordne opvask og vasketøj mm. Det havde jeg troet da jeg lå på hospitalet. Jeg er glad for hver dag jeg lever og trækker vejret og er taknemmelig.