window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');

Afslutning på mit forløb på CFH

Jeg er ved at være ved slutningen af mit forløb på CFH mit psyk forløb er slut det slutte før tid min psykolog (S) er blevet sygemeldt hun er gravid, jeg havde lidt på fornemsen at hun blev sygemeldt før hun gik på barsel, godt hun nu kan slappe af og glæde sig til den lille nye baby jeg ønsker (S) og hendes familie alt muligt lykke, og takker af hele mit hjerte over den støtte og hjælp jeg har fået.

De psyk timer jeg havde til gode er nu lavet om til fys timer så denne måned ud og 1 gang i april har jeg på CFH den sidste gang skal min fys og jeg til Vanløse sundhedshus og tale med fysserne der om min forsatte træning det er jeg spændt på vil jo være noget nemmer at komme til træning da jeg kan cykle

Men uha jeg kan godt mærke at jeg også har det rigtig skidt med at skulle slutte på CFH har en masse tanker i knolden om jeg nu er klar, til at stå på egene ben med de værktøjer jeg har lært det sidste år kan jeg nu huske det når jeg står midt i noget jeg har svært ved at takle osv….. Oven i oplever jeg at mine omgivelser har lidt den opfattelse at nu har Hanne fået genoptræning så har hun ingen Hjerneskade mere….. Jeg tro så ikke det er noget de er bevist om, og det kan også meget vel være mig selv der har plante det indtryk i forbindelse med at jeg jo er blevet meget bedre det sidste år…….

Men jeg må indrømme at jeg lige fik et dyk psykisk. Det arbejder jeg på at komme oven på igen lige pt. der trækker jeg på min positive tilgang til livet.

Jeg vil forsætter med at skrive her i bloggen da jeg er meget glad for at kunne være med til at sætte fokus på hjerneskadet området.

Jeg sætter lige et af mine digte ind på trods af at det er skrevet for flere år siden, er det stadig aktuelt

Rejsen. Som tågen i den fugtige mose forsvinder ansigterne, Som en gammel eg er jeg groet fast, motorvejen drøner forbi Jeg strækker mine lange grene med guldsmykker på efter bilerne.

Jeg skifter farve Om vinteren tager jeg fortidens dårlige minder på om sommeren smider jeg alle minderne Og danser nøgen rundt i den tætte tåge ser på ansigterne der forsvandt. Forsvandt på vej gennem min rejse.

Toget drøner der ud af Jeg kan stå af hvor jeg vil, vinduet landskabet fortids minderne, jeg ser egetræet står der endnu Det er ikke mig mere toget drøner der ud af jeg står af hvor jeg vil.

– 1999

Om forfatteren:

Hanne Vitcetz Schmidt
Jeg blogger om mit liv som hjerneskadet og med cochlear implant.

Læg en kommentar

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies