I gang med træning igen
Jeg har ikke trænet i et års tid. Jeg gik hos en fysioterapeut i Vanløse et stort sted, hvor jeg selv skulle træne = det fungerede bare ikke så godt når man har en senhjerneskade, og da jeg ikke er så hurtig grundet mine skader, oplevede jeg at blive overfuset af en dame, og det slog mig så meget ud at jeg stoppede der…
Min læge har hver gang jeg har været hos hende, spurgt om jeg var begyndt hos fysioterapi igen. Det har jeg jo så måttet tilstå at jeg ikke var. Hun sagde så: “Hanne, det er vigtigt med dine skader at du får trænet, også med din diabetes”. Jeg sagde så at så ville jeg i Øfeldt. Hun synes bare jeg skulle begynde i Vanløse igen, men jeg holdt på Øfeldt, så der fik jeg en vederlagsfri henvisning til.
Jeg har så på nuværende tidspunkt været til forundersøgelse og 2 træningsgange hos Øfeldt i Rødovre. Det er benhård træning, men min fysioterapeut her er rigtig sød, og det er en fordel at han er med hele tiden så jeg hele tiden ved hvad jeg skal. Jeg kan godt mærke at de her i Øfeldt har forstand på mennesker der har fået en hjerneskade.
Hos fysioterapeuten i Vanløse fik jeg at vide at jeg skulle have mindre vægt på det højre ben. Det er det ben der er dårligst. Her hos Øfeldt gør min fysioterapeut det omvendte. Der kommer meget mere vægt på højre ben. Han siger at så genkender min hjerne meget bedre at jeg f.eks skal løfte benet, og det virker – YES!
Hilsen Hanne
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.