Giv mig en tryllestav

Nogle gange ville jeg ønske jeg havde en tryllestav. Sådan en der med nogle cirkelbevægelser vupti kunne trylle min hjerneskade væk, men sådan en findes ikke, så jeg er nødt til at leve mit liv med den hjerne jeg har nu.

Og jeg er også meget glad for mit liv, jeg elsker livet. Jeg bliver bare SÅ pokkers ked af det når jeg ikke kan træde til og have mine skønne børnebørn hernede hos mig mens deres forældre gør klar til fødselsdagsfest oppe hos dem. Men hvis jeg gerne vil med til fødselsdagen, kan mit hoved ikke holde til det, så er jeg nødt til at lade op. Mit hoved dur ikke til 2 blinkende røde lys på en dag. Der skal kun være 1.

Synes ellers det fungerer fint med mit trafiklyssystem. Det giver et godt overblik over hvad jeg skal i løbet af ugen. Der hvor det kan svigte, er når jeg har en rød dag, og så f.eks. børnene kommer ned. Der har jeg rigtig svært ved at sige at det ikke er så godt i dag.

Jeg vil jo gerne være den der friske farmor der kan rumme dem altid og hele tiden, men det må jeg tilstå at jeg ikke kan, og så er det jeg godt lige ville have en tryllestav…