window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');

10 års jubilæum

Så har jeg snart 10 års jubilæum. Jeg vil råbe højt hurra og takke fordi jeg stadig er her.

Den 20/3 2008 ændrede mit liv sig på et splitsekund.

Alt blev anderledes, det var ikke sådan jeg havde tænkt at livet skulle forme sig.

Jeg mistede så meget, men fik også nyt til gengæld.

Nogle gange har tårerne rendt ned af kinderne af bare frustration, jeg følte livet passerer forbi og jeg var ikke med… det hele gik så stærkt.

Somme tider fylder sygdom hele min hverdag, kan ikke overskue at komme videre, den ene diagnose afløser den anden, det har været og er hårdt.

Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed, men for at fortælle at det ikke altid er nemt at smile gennem tårer. Jeg gør hvad jeg kan for at få det bedste ud af dagene.

Livet er en gave som jeg sætte pris på, at jeg stadig har. Jeg har så meget at leve for, min skønne famile og gode venner, så meget jeg stadig skal nå. Så jeg kæmper videre.

Jeg har på fået nogle nye venner i forbindelse med min sygdom, I ved selv hvem I er, jeg ville ikke undvære én eneste af jer. Det er så skønt at kunne spejle sig i andre og ikke behøver at forklare, bare at kunne være mig. Det gav mig og giver mig til stadighed ro i sjælen, at jeg ikke er alene.

Mine dage er ikke ens, jeg varierer så godt jeg kan, men er også nødt til en struktureret hverdag, så tingene ikke falder helt fra hinanden.

Forår og sommer er, som for de fleste, den mest “aktive” periode. Min mand og jeg camperer en del og trækker også vognen med når familen skal besøges. Det er rart for alle parter. Vi får nye input og ny energi, vi slapper af og nyder at være til.

Vi elsker camping, det er balsam for sjælen.

Vi elsker også at være sammen med vores små familier, nyder børnebørnene og den kærlighed de giver, det er den bedste gave livet kan give.
Jeg er så taknemmelig for at jeg får lov at se dem vokse op, de er livets dessert.

Det var lige lidt af det der rør sig i mig, på den dato som satte livet i et andet perspektiv.

Nyd livet så godt I kan, man ved ikke hvad morgendagen bringer.

Knus fra mig og tak fordi du læste med

Om forfatteren:

Connie Handlos Hansen
Jeg er gift med Poul. Vi har to voksne sønner, der begge er gift, og fire skønne børnebørn. I marts 2008 fik jeg en bristet aneurisme (hjerneblødning) og en blodprop. Jeg blogger om min usynlige skade, og hvad den har betydet på godt og ondt for mig og mine omgivelser.

Læg en kommentar

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies