Jeg skulle på Hvidovre hospital i dag d 12.10-12. De har lavet et nyt system med kørslen, så jeg nu selv skal bestille. Det havde jeg gjort i mandags – så var jeg sikker på at jeg blev hentet.

Jeg skulle være der klokken 10.30 til astmakontrol. Klokken 9.20 blev jeg hentet herhjemme. Vi skulle så lige hente nogle flere, det er jo Flextrafik.

Klokken ca. 10.15 blev jeg sat af ved opgang 3 hvor lungedaghospitalsafdelingen lå for 3 uger siden da jeg var derude akut. Men… Men det gjorde den ikke nu. HJÆLP – kunne mærke panikken brede sig i hele brystkassen og vandet stige op i øjnene.

Så kom mine gode redskaber jeg har lært på Center for Hjerneskade til gode.

Jeg gik lidt væk hen i et hjørne hvor der ikke myldrede med en masse mennesker. Så pustede jeg ud, talte til ti og sagde: “Hanne, nu tager du stille og roligt og går den vej op ad den meget lange gang og kikker om afdelingen skulle være der.

Det gjorde jeg. Efter et stykke tid kunne jeg se at det var den ikke. Så vendte Heksemor om og tøffede den anden vej af endnu en lang gang, og da jeg kom til det der hedder center 2 (for 3 uger siden lå afdelingen i center 3), kunne jeg se der stod et lille skilt med lungedagshospital og en pil. Jeg gik ind af den dør.

Nu var klokken 10.25 så jeg havde kun 5 minutter til at finde derhen. Da jeg kom ind af døren, var det endnu en lang gang, og der så meget forladt ud + ingen skilte. Så var det at jeg kunne mærke panikken igen.

Jeg til mig selv: “Hanne, hvis du ikke har fundet den afdeling om 5 minutter, så tager du hjem, og så må du ringe til afdelingen og forklare hvorfor du ikke kom.”

Det beroligede mig at tage den beslutning. Jeg tøffede hen ad gangen og efter et stykke tid åbnede sig en afdeling på højre side som man ikke kunne se før man havde gået et stykke ned ad gangen. Men der var ingen skilte der fortalte hvad for en afdeling det var.

Jeg tænkte ok så spørg du her hvor lungeafdelingen er, og det var der.

Jubii, så nåede jeg det til tiden. Jeg sad cirka 15-20 minutter og ventede på at blive kaldt ind. Så kom en sød sygeplejeske og kalde mig ind, og det hele var fint, så det tog ikke så længe med kontrol.

Så ud til sekretæren for at spørge hvordan med hjemkørsel. Hun fortalte at hvis hun bestilte, gik der 2 timer før jeg blev hentet, men hvis jeg gik ned til informationen ved hovedindgangen og fik dem til at ringe, gik der ikke så længe, så jeg valgte at tøffe stille og roligt mod hovedindgangen.

Da jeg kom derhen efter cirka 20 minutter, var jeg noget træt i hovedet, så jeg valgte at lige sidde i 5 minutter og hvile hovedet. Derefter gik jeg til informationen, og damen der ringede og bestilte hjemkørsel til mig spurgte så om jeg ville vide hvornår jeg blev hentet. Jo, det ville jeg da godt, hvorpå hun sagde om 2 timer.

Jeg udbrød så: “HVAD, nej det kan ikke være rigtigt, men jo jo, det var det.”

Så sagde jeg: “Det kan jeg slet ikke holde til at sidde her på en hård bænk i en kold hal og vente så længe, så må du afbestille kørslen igen, og jeg må gå ud og tage en taxa.”

Da jeg så kom udenfor, gik det op for mig at jeg da slet ikke havde råd til en taxa til så lang en tur.

Jeg fandt en bænk og sad lidt der. Så kom jeg i tanker om at bus 22 kørte 2 minutter fra hospitalet, og den kørte lige hjem til mig. Jeg skulle bare gå 10 minutter når jeg stod af.

Så det endte med at jeg trafiktræne alene, og på trods af de dumme oplevelser på hospitalet fik jeg en aha- og YES-oplevelse ved at klare busturen hjem alene ;0))

t se en solopgang eller kysse min kone.