Tankespind

Vittigheder! Jeg har altid kunnet grine af en god vittighed. Jeg er opvokset med at min farfar og min far fortalte vittigheder så vi børn slog os på lår og mave af grin.

Jeg har ikke tænkt over det før, men i lørdags var vi til spisning hos mine forældre. Super hyggeligt, og min far havde fået en af de vittighedsbøger fra en avis. Den fortalte han vittigheder fra. Nogle af dem forstod jeg godt. Der var så også nogle jeg ikke fattede en brik af. En af dem måtte min far fortælle mig 3 gange før jeg forstod den, og jeg kan så fortælle at jeg ikke kan huske den nu

Så her den anden aften her hjemme sad min kære mand og smågrinede ved sin pc. Jeg spurgte hvad han grinede af. Det var så en vittighed, og da han havde fortalt mig den 2 gange, opgav han.

Det har så fået mig til at tænke (jo, jo, det kan jeg godt ind i mellem) over det med vittigheder og humor, og humor som at grine af mig selv har jeg ingen problemer med. Men nu jeg sådan tænker efter, så har jeg svært ved at forstå f.eks når Anden eller Klovn bliver vist på tv, og min kære mand er ved at falde ned af stolen af grin. Jeg fatter ikke en brik af hvad de siger = før min hjerneskade forstod jeg det godt og kunne grine af det.

Nå, men jeg er kommet frem til at det jo ikke er vigtigt. Det der er vigtigt, er at jeg har humor og kan grine og se det sjove i en masse, og hvad betyder det også om jeg lige fatter en vittighed eller skal have forklaret den 1000 gange = det er her jeg begynder at grine af mig selv, for det er da komisk, og jo Ørkenens sønner kan jeg godt grine af.

Hvad jeg også kan grine af, er når jeg ikke kan huske hvad noget bestemt hedder, f.eks de der røde runde nogle kommer på leverpostej. Eller de små grønne runde nogle der også kan være sorte som man spiser i syden. Eller den der flotte gule blomst med brunt i midten hvor der er frø i. Eller de små grønne dyr der lever i søer og siger kvæk kvæk. Eller de 2 dyr jeg har, som har 4 ben og spinder.

Jeg tror på at hvis jeg kan grine af mig selv og giver mine omgivelser lov til at grine med + ser positivt på livet, så er det underordnet om jeg lige fatter eller forstår en vittighed.

Det var så lidt tankespind fra Heksemor (Hanne)