På tre hjul!

Når ens partner bliver ramt af en hjerneskade bliver alting anderledes. Den indbyrdes arbejdsfordeling man har i hjemmet forandres for eksempel. Da Finn fik en blodprop i hjernen anden gang, blev han fra den ene dag til den anden meget fysisk svækket, og jeg måtte overtage en masse opgaver: slå græs, grave have, hente brænde, rense tagrender osv osv. Samtidig skulle jeg fortsætte med det, jeg i forvejen gjorde, men nu helt eller delvist uden hjælp fra ham: ordne vasketøj, gøre rent, lave mad, købe ind, lufte hunde osv osv. Oveni alt dette kom så at jeg også skulle hjælpe ham med en masse personlige ting: breve, mails, kontakt til læge plus en million andre ting.

Det var også mig der blev hele familiens privatchauffør. Finn måtte på grund af blodproppen ikke køre bil, og da det halve års karantæne var gået, havde han haft nogle epileptiske anfald der forlængede den. Han kommer aldrig til at køre bil igen selv og er i de to år, der er gået siden den sidste blodprop, blevet så svag i den ene side at han kun kan gå ganske korte distancer. Så hvis vi vil gå en tur, er det i kørestol med mig som chauffør!

Det er sådan set fint nok. Det giver ham mulighed for at slappe af og ikke skulle koncentrere sig om at bruge kræfter på at gå. Han kan dermed bedre følge med i hvad der foregår rundt om os og vi kan snakke om det vi ser. Men det er mig der kører med ham! Jeg ved at han meget gerne vil klare så meget som muligt selv og det må være meget smertefuldt ind imellem at være så afhængig af andres hjælp som han efterhånden er. Trods det holder han humøret højt.

I dag lå der en lille gul post it-seddel til mig,  da jeg besøgte ham i hans lejlighed. Det var en besked fra fysioterapeuten om, at vi gerne måtte låne den elektriske topersoners cykel. Jeg havde spurgt hende for nyligt om det var muligt, for jeg synes det kunne være rart at cykle en tur sammen. Da Finn og jeg var helt unge cyklede vi meget. Både som dagligt transportmiddel og på cykelferie. Vi deltog også i stribevis af motionscykelløb sammen og det har altid været en vigtig del af vores fritid at komme ud i naturen.

Jeg fik hjulpet Finn i overtøjet og fik bakset cyklen udenfor. Jeg var så heldig at en af fysioterapeuterne var på vagt i dag, og hun gav mig et lynkursus i, hvordan cyklen skulle indstilles og betjenes. Med fælles hjælp kom Finn op på passagersædet og så var vi klar!

Afsted det gik i den skønne efterårssol. Det var en god fornemmelse at være to om at komme frem og hyggeligt at sidde side om side og kunne snakke sammen. Vi trillede igennem Tøjhushaven, videre ned mod fjorden og gennem en kolonihave. Vi så på sjove kolonihavehuse og sirlige haver inden vi fortsatte tilbage og kiggede på småbåde ved lystbådehavnen. Takket være lidt pauser og den indbyggede elmotor fik vi tilbagelagt et par kilometer ved fælles hjælp, hvor vi begge to fik trænet benmusklerne godt.  Trods efterår håber jeg på masser af solskinsdage så vi kan komme ud at trille på tre hjul snart igen.

Af Henriette

Foto venligst udlånt af PF Mobility