window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');

Hjerneskadekoordination

– en succes eller et symptom

Hele 94 af landets 98 kommuner har ifølge KL ansat en hjerneskadekoordinator eller etableret et hjerneskadeteam. Men skal det ses som en succes eller som klassisk kommunal symptombehandling af et stort underliggende problem?

Umiddelbart synes jeg, at det er rigtig godt, at hjerneskadekoordinatorfunktionen er udbredt til næsten alle landets kommuner. Det betyder, at vi har fået skabt opmærksomhed på de problemer, man som hjerneskadet og som pårørende til en hjerneskadet kan opleve, når man skal navigere rundt i kommunens mange forskellige forvaltninger.

Man kan dog også vælge at se på behovet for hjerneskadekoordinatorer – et behov som er både udtalt og anerkendt – som et forsøg på at afhjælpe en håbløs organisering i landets kommuner, som alle er opdelt i forskellige forvaltninger med særskilte budgetter og handleplaner.

Et silobaseret system

Hjerneskadekoordinatorne skal altså navigere i et silobaseret system, hvor hver enkel forvaltning er styret af en tankegang, som ikke tager helheden i betragtning. Her tænkes først og fremmest på forvaltningens egen økonomiske interesse, ikke borgerens ve og vel.

Svagheden i koordinatorrollen er tydelig. Koordinatorerne har ingen økonomi, magt eller ansvar, men skal fra borger til borger appellere til de enkelte forvaltningers sagsbehandlere. Det er en svær opgave. Måske er det årsagen til, at der ses en stor udskiftning af hjerneskadekoordinatorer i landets kommuner.

Der er kun i meget få tilfælde sammenhængende koordinering imellem de enkelte forvaltninger. Det rammer specielt hjerneskadede borgere på grund af den typiske kompleksitet i deres forløb.

I en artikel i Dansk Socialrådgiverforenings medlemsblad ‘Socialrådgiveren’ kunne man i august 2012 læse, at daværende projektleder i et af de puljeprojekter på hjerneskadeområdet, der på det tidspunkt kørte i 96 kommuner, Jacob Mazanti, havde undersøgt den samlede indsats i fem sydsjællandske kommuner og på den baggrund var nået frem til, at der ved hjerneskade kunne være mindst 65 forskellige paragraffer og 12 forskellige love i spil.

Det siger sig selv, at det kræver en høj grad af koordinering fra kommunens side, og at man ikke kan forvente, at borgeren selv kan finde rundt i det system.

Så på trods af udfordringerne, ser jeg hjerneskadekoordinatorerne som en styrke for vores område – ja, en nødvendighed. Jeg kan blot opfordre til, at de får mere ansvar/magt og formår at hjælpe til med at få lagt siloerne ned. Ellers giver det ingen mening.

Eksempler på koordinatorens opgaver:

  • Planlægge og koordinere udskrivninger og forløb.
  • Vejlede borgere og såvel eksterne som interne samarbejdspartnere om de kommunale rehabiliteringsmuligheder på tværs af sekretariater og lovgivningsområder.
  • Understøtte den koordinerende sagsbehandler i håndtering af komplekse forløb. Herunder er at sikre opmærksomhed på specialundervisningsområdet i relation til borgere med kognitive funktionsnedsættelser.
  • Følge op på rehabiliteringsindsatserne.
  • Deltage i hjerneskadeteams med repræsentanter fra relevante områder i kommunen, hvor man indgår i et fagligt netværk, som arbejder sammen om borgernes forløb.
  • Udvikle kommunens kompetencer på hjerneskadeområdet blandt de mange faggrupper, som deltager i den enkelte borgers forløb.

Om koordinatorfunktionen:

Baggrunden for, at langt de fleste kommuner har ansat en hjerneskadekoordinator og/eller oprettet et koordinerende hjerneskadeteam, er dels Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for borgere med erhvervet hjerneskader (fra 2011), dels løbende sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner.

Ordet ‘hjerneskadekoordinator’ begyndte imidlertid at dukke op allerede i 1998. Fagfolk med indsigt i hjerneskader var enige om, at koordination var den største opgave og udfordring i hjerneskadesager.

Koordinatorfunktionerne er oprettet med det formål at:

  1. understøtte, at borgere med erhvervethjerneskade samt deres pårørende bliver sat i forbindelse med relevante indsatser i kommunen.
  2. indrage borgere og pårørende i dialog om borgerens situation og behov.
  3. støtte borgeren i forhold til egenomsorg og mestringsevne.

Funktionen bør varetages af koordinatorer med solid neurofaglig viden og erfaring.

Motiv: En boks med teksten  Udgivet i Hjerneskadeforeningens medlemsblad Hjerneskadet #03 – 2018

 Direktørens klumme

Direktørens klumme skrives af Hjerneskadeforeningens direktør Morten Lorenzen fire gange årligt og udgives i vores medlemsblad Hjerneskadet. Klummens emne er enten relateret til en aktuelt situation, tendens eller begivenhed på hjerneskadeområdet eller til ramte og pårørendes generelle situation og vilkår.

By |2018-11-19T13:48:09+00:0021. september 2018|0 Kommentarer

Om forfatteren:

Kommunikationschef i Hjerneskadeforeningen ∞ Har lagt denne artikel på hjerneskadet.dk ∞ Find mig: Facebook + LinkedIn: /susansoegaard

Læg en kommentar

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies