Mit Fønix-forår

Hjælpemidler!

Ej altså, hvor gammelmands-agtigt og praktisk kan det lyde?? Stok!! Det er sådan noget ældre mænd tager med når de skal på søndagstur, fordi det matcher hatten og var moderne da de så op til de fine ældre herrer på gaden. Eller den slags man som barn fik på Ejer Baunehøj eller Sukkertoppen som souvenir. Oftest ledsaget af en is.

I en alder af 30 kan jeg da ikke gå med stok. Hvor kedeligt og trist kan det næsten blive?? Jeg henstilles til de grusomme minder fra da man som yngre forstuvede en ankel og de der gyselige sygehus-krykker klikkede insisterende under brug. *Gyyyyyyys* Ømme hænder der lugtede af sved og knagende håndtag. Adder!! Sygehusstokke, krykker og kedelige ergonomiske håndtag i hård grå plastik. Højdejusterbare, men stadig ubehagelige og ikke helt ens.

Kender I så Doctor House?? Den der små-psykopatiske genilæge der huserer i en læge-serie af samme navn?? Han halter efter en operation, er gnaven og meget direkte, men serien er super morsom og han er jo naturligvis helten – trods hans opførsel.

Egentlig sammenligner jeg mig ikke med ham (hverken som geni eller helt), selvom jeg ved med sikkerhed at der ofte kigges omtrent lige så undrende på mig, som der i serien gøres med Dr. House. Jeg er jo også lidt usædvanlig  I det mindste har jeg papirerne på at der er en hjerneskade, så jeg er ligesom mere undskyldt, når min hjerne pludselig får et eller andet sært påhit som jeg ikke liiiiiige får sorteret fra inden det udsættes for offentligheden

Men altså, denne Dr. House får en voldsomt sej stok efter at en kammerats hund har gnavet den gamle i stykker. Kulfiberstok med flammer. Jeps manner, så er der stil på. Og netop sådan en stok har min skønne kæreste kunnet finde på nettet, og jeg er derfor nu udstyret med en Dr. House stok.

Men det er stadig den der hurdle med at det er en stok. Det er altså ikke nemt for mig som 30-årig at finde mig i stokmærkatet. Jeg er jo hverken gammel eller teenager med forstuvet ankel… Derfor nu hedder den Fønix (hence flammerne) Så nu går jeg ikke med stok, nej jeg går da tur med Fønix Hvorfor være så kedelig og regelret når man kan finde den slags lækre goder på nettet??!!

Vi er over halvvejs gennem foråret. Lige om snart er det sommer. Fønix har hjulpet mig til et mere sikkert forår. For slet ikke at tale om at have hjulpet mig gennem et besøg hvor jeg fik set min fortid og dæmoner i øjnene – jeg har endelig tilgivet mig selv mine fejltagelser og at jeg blev syg. Endelig har jeg fundet den sidste rest af ro med min fremtid. Tilladt mig selv at tro på kærligheden og min egen værdi.

Livet blev ikke som jeg troede. Mange har “overhalet” mig og systemet har bremset mig. Dårlige dage vil stadig komme, det samme vil fordomme og mistro. Nu er jeg bare bedre forberedt fordi der endelig er ro indeni. Min egen forståelse for handlinger og overbevisninger er afklaret, jeg har sluttet fred med mig selv.

Pas på derude, Fønix og jeg kommer først ind i sommeren Vi fræser rundt i eget tempo og nyder at livet er et ocean af muligheder. Jeg nyder stadig at have så mange muligheder og at vide der er masser af støtte når der kommer bump på vejen. Både fra Fønix og mine kære. Stabilt og solidt.

Velkommen i mit Fønix forår.

Den der kommer sidst til sommeren er en indtørret kommenkiks