Jeg er på førtidspension

Lidt nyt her fra heksemor.

Jeg har gennem det sidste stykke tid taget en del små skridt fremad. Jeg går jo 2 gange om ugen til genoptræning af mine nye hofter. En gang om ugen går jeg på Center for Hjerneskade til psykolog, og efter sommerferien begynder jeg til fysioterapeut på Center for Hjerneskade. Vi var blevet enige om at vente til jeg var opereret og genoptrænet, men de 2 gange jeg går til hoftetræning har givet mig meget, og så har jeg en fysioterapeut som heldigvis er opmærksom på mine andre skader.

Mine små skridt fremad består i at jeg er begyndt at træne på løbebånd. Det går langsomt og kun 5 minutter, men fra at jeg slet ikke kunne uden at have seler på der var spændt fast i loftet, og til at jeg nu går uden, er vildt flot.

Jeg træner jo også i forskellige maskiner der styrker mine muskler. Min fys synes så her for 2 gange siden at jeg skulle begynde at gå/balance-træne. Det foregår på en meget lang gang hvor min fys går bag ved mig og holder på begge mine skuldre og hjælper mig med at lave krydsbevægelser mens vi går,. Så længe hun holder, går det fint, og med masser af træning skal det nok lykkes.

Jeg har så selv længe øvet trapper herhjemme. Det foregår med at jeg tager et skridt ned, bliver stående og får så den anden fod med. Men her de sidste dage er jeg begyndt at gå rigtigt ned, dvs sætte en fod og så den anden fod på næste trin, altså krydsbevægelser op og ned af trapperne. Og så bruger jeg kun min rollator når jeg skal gå længere ture, ellers bruger jeg den næsten ikke. Jeg går med en krykke. Jeg føler at jeg har vundet guld i OL.

I dag da jeg var på cfh, havde jeg mine noter med, så jeg kunne huske hvad jeg godt ville tale med (S) om. Først ville jeg jo fortælle om alle mine små skridt fremad. Dernæst har jeg noget som jeg synes er svært at takle.

Jeg kommer lige med et eksempel. Da vi var på weekendtur med kulturklubben på Bornholm, og vi var til fest lørdag aften, kom John i snak med et par som ikke hørte med til vores kultur klub. Jeg satte mig også derhen. John snakkede med manden, så kvinden kikkede på mig og sagde så: ”nå hvad arbejder du så med?” Åhhhhhhh, tænkte jeg, hvorpå jeg sagde: ”Jeg er uddannet pædagog men arbejder ikke mere. Jeg er på førtidspension nu på grund af en meningitis og blodprop i hjernen.” Så synes jeg ikke jeg behøvede at forklare mere, men hun sagde så: ”kan du ikke blive pædagogisk rådgiver?” Jeg: ”det vil jeg ikke kunne klare,” og så begyndte jeg ellers at forsvare hvorfor jeg er på førtidspension, og sluttede af med at fortælle at jeg også har en hjerneskade. Så vendte kvinden sig om mod John og sin mand. Jeg tror hun blev usikker da jeg sagde det med hjerneskade.

Men det er jo ikke den eneste gang jeg har oplevet at andre ikke forstår at jeg er på førtidspension, og bare tror at man bare er doven og ikke gider arbejde og så bare har fået en førtidspension.

Det snakkede jeg så en del med (S) om, for jeg vil jo gerne blive bedre til at takle det og ikke gå i forsvar hver gang nogen spørger.

(S) kom med nogle gode brugbare løsninger/værktøjer jeg fremover kan bruge:

Værktøj til at ikke gå i forsvar:

Hvad siger man?

  • Spil bolden tilbage med spørgsmål som: “Hvad laver du?”, “Hvordan har du det?”, “Hvordan er det for dig at have det sådan?”
  • Når du taler til mig som om jeg er dum: Fortæl at fordi man har en hjerneskade, betyder det ikke at man er dum. Hvis den anden er åben for det ,kan man fortælle lidt om hvad hjerneskade er, men hvis den anden ikke er, skal man ikke bruge krudt på det.
  • Det har jeg ikke lyst til at tale om i dag det er for privat, men jeg vil gerne fortælle mere en anden dag, hvis du er interesseret.
  • Hvis man har en dag hvor, man bare ikke gider fortælle hvad man har været igennem, kan man lukke spørgsmålet, ved at sige: “Jeg er kunstner” = i mit tilfælde laver jeg meget kunst, så den er brugbar.

Jeg tror at dette er noget jeg vil kunne bruge, men også noget jeg skal øve mig i at bruge. Måske kommer jeg til at kunne afprøve det på lørdag hvor vi skal til 50 års-fødselsdag. Det bliver spændende om jeg kan bruge det, eller om jeg går i forsvar. Men det tror jeg ikke jeg gør, for jeg tror på at dette værktøj vil fungere for mig.