Højt at flyve, dybt at falde

Helt ærligt, så kan jeg ikke huske hvem der har sagt det som den første. Dog ved jeg at jeg har hørt den et utal af gange. For mig er det enormt forvirrende. På den ene side opfordres man til at jagte drømmene og lever i et samfund der hylder det perfekte (hvad det så end består af for tiden). Hvorfor så true med en uendelig nedtur når man drømmer stort og kæmper for at opnå disse drømme?

Mit nytårsforsæt er simpelt. Nu er jeg i snart 6 år blevet anklaget for at være egoistisk. Så nu har jeg besluttet at være egoistisk. I stedet kun at blive beskyldt for det. I denne verden menes det åbenbart at man er egoistisk, hvis man ikke bruger al sin tid på at gøre alt man kan for alle andre end sig selv. Nu er jeg sat betydeligt tilbage i både energi, kræfter og overblik. Og det med at læse imellem linjer eller forstå skjulte hentydninger – det er altså bare ikke noget jeg er i stand til. Men tilbage til mine planer og ønsker for 2016.

Dette skal være MIT år! Året hvor jeg bruger tiden med mennesker der støtter og bakker op om mig og som accepterer mig for den jeg er. Alt andet giver meget dybe fald, selvom man ikke engang nåede ret højt. Samtidig vil min energi gå til alt der er nødvendigt for at jeg kan være mest muligt for mig selv og dermed også for dem tættest på mig. Der er allerede taget flere tiltag op der skal hjælpe mit helbred og humør.

Allerede først i januar startede jeg igen på friklinikken i Give. De har en helt eminent smerteafdeling! Jeg har absolut ingen anelse om hvordan jeg ville være endt uden at have haft et forløb hos dem. Nu er jeg i gang med andet forløb, og jeg har det bedre end nogensinde. Stadig ramt af seneste tilbagefald i efteråret 2015, men smerterne er nu under kyndig kontrol af personalet i Give. Utroligt det kan lade sig gøre. Så kommer ændringerne her hjemme. Tænk hvad det kan gøre for kroppen at spise! Uden mine hjemmehjælpere ville det se skidt ud.

Alt det gode i livet er sat på maks! Allerede sidst i februar har jeg sagt ja til at skulle ride en lille opvisning i den rideklub hvor jeg går til ridefys. For at vise ridning fra en handicappets synspunkt. I marts skal jeg holde foredrag. Og ind imellem der er der givet fuld gas på ridefys, svømning i varmtvandsbassin, hygge med kattene, gåture, strikning og lydbøger. Ligesom familien og kærestetid er sat højere på ranglisten end krav fra uforstående mennesker, brok og besvær. Jeg har lært at sige fra når jeg føler det er nødvendigt for at sikre mit helbred og humør. Struktur og evnen til at vælge til og fra er utrolig effektivt (og enormt svært i starten)