Et svært valg

Det er lige om snart… Valget. Men jeg er totalt i vildrede. Her er hvorfor.

Venstre har været ude og forklare hvorfor ens postnummer ikke skal være afgørende for om man dør før tid. Men bag denne ellers fine udmelding gemmer sig en anden sandhed. Det handler nemlig kun om kræft. Her skal jeg så nok lige forklare mig lidt. Jeg absolut HADER kræft. Det er en ond, ond sygdom der ødelægger liv og familier. Men hvorfor er det “kun” kræft der prioriteres i sådan en udmelding??

Hvad med alle de andre sygdomme der påvirker masser af liv. Hvor mange af de kære politikere husker at Sundhedsstyrelsens tal fra 2011 sagde at der årligt er 20.000 voksne der får en erhvervet hjerneskade. For slet ikke at tale om de 1.500 børn der oplever at få en erhvervet hjerneskade årligt. Hvorfor skal der være forskel på hvordan man modtages på sygehusene og enorm variation i genoptræning efterfølgende. Hvorfor er det i disse tilfælde ok at der er enorm forskel på rig og fattig og fra postnummer til postnummer??

Især finder jeg det påfaldende at der skal sparkes en masse millioner ekstra ind for at gøre “alle” postnumre lige gode til at håndtere kræftpatienter, men der skal spares (efter hvad jeg har hørt for nyligt) mindst 9 millioner årligt de næste mange år på genoptræning af senhjerneskadede. Seriøst?? Jeg er fuldstændigt med på at patienter med kræft skal hjælpes hurtigt og effektivt. Men hvorfor skal der spares på mit område for at rige udlændinge kan få forskelsbehandling der går ud over mine med-patienter alt imens vi almindelige ser sengepladser spares væk og genoptræning udelades.

Personligt er jeg 30, på vej mod førtidspension og en af de mange der aldrig fik nogen form for genoptræning efter min senhjerneskade. Kunne min arbejdsevne have været reddet?? Eller dele af den?? Jeg under alle kræftpatienter hjælp og behandling. Jeg har haft kræft meget tæt inde på livet og det er en frygtelig sygdom. men vi er heldigvis også blevet meget bedre. Hvorfor er der ikke fordele i at forbedre vores sundhedsvæsen som helhed i stedet for at straffe de få?

En anden ting er det med medicinsk Cannabis… Jeg har læst Søs Egelinds fantastiske historie på EkstraBladet. Jeg undres gang på gang over vores samfund. Der skal være bedre forhold for f.eks kræftpatienter, men medicinsk Cannabis der beviseligt lindrer deres lidelser er forbudt?? Som samfund er det fuldstændigt acceptabelt at fylde syge mennesker med store mængder stærk og ødelæggende medicin, men en plante er forbudt?? En plante der fortælles at kunne lindre kvalme og give appetit samt mindske smerter hos både kræftpatienter i kemo- og strålebehandling samt mindske kramper og smerter hos både MS og flere andre sygdomme. Siden hvornår er kemi blevet så høj en prioritet at planter anses som fy-fy i samme patientgruppe??

Igen må jeg hellere forklare mig. Vi skal beskytte vores børn og unge. Ligesom smøger og alkohol er forbudt med aldersrestriktioner så mener jeg naturligvis også at de skal beskyttes mod Cannabis. Uanset hvad, så er det jo bevist at sløve sindet under påvirkning samt at ens indlæring mindskes. Men for voksne der ligger og får kropsceller slået ihjel af kemi på landets sygehuse og fyldes dagligt med massevis af ekstra kemi i tabletform, så er indlæringsevnen altså den mindste af disse menneskers bekymring.

Der er også lige det med påvirkning af kørsel. Vi skal altid sætte vores egen og specielt andres helbred i trafikken over alt andet. Men er det ikke påfaldende at vi som samfund er så vant til alkohol og medicin, at vi tillader mennesker at køre med en lille promille og med en vis mængde medicin i blodet? Der er ved lov vedtaget at man gerne må være lidt fuld når man kører. Bare ikke for meget. Man må max have de 0,5 når man er fører af et køretøj.

Desuden kører massevis af velfungerende borgere jo rundt med medicin i blodet. De opfører sig som alle andre. Lidt road-rage, utålmodige på vej til eller fra arbejde, men de opfylder en plads i samfundet og de gør det som forventet. Tager på arbejde, passer det efter foreskrifterne og har familieliv ved siden af i større eller mindre omfang. Men du kan få taget kørekortet om mandagen selvom du var udsat for THC om fredagen. Det er (efter hvad jeg har læst og hørt i debatten) lang tid efter at effekten af THC rent faktisk er væk. Så man må køre lidt fuld. Men du må ikke køre med THC i blodet selvom det er dagevis det holdt op med at påvirke et menneske?? Jeg forstår det simpelthen ikke. Dobbeltmoralsk???

Endnu en ting jeg ikke forstår. Jeg er en af de udskældte. En udstødt, en taber, en uønsket. Jeg er ikke medborger eller samfundsborger. Jeg er bare borger. Det er jeg fordi jeg fik skadet min hjerne af sygdom. Jeg er på vej mod førtidspension. Men hør så lige her… Det er meget fascinerende. Åbenbart så er det indrettet sådan at det er ok at sparke til folk der ligger ned. På vej igennem systemet plukker de en for alt. Man må max have værdier for 10.000 for at få kontanthjælp.

Man kan både være for lidt syg og for meget syg til at kunne få forlænget sine sygedagpenge. Men som syg og uarbejdsdygtig er det åbenbart at være i samme bås som bekvemmelighedsflygtninge. Vi er i konstant jagtsæson. Konstant hører man på hvor stor en byrde vi er. Hvor stor en udgift vi er. En samfundsproblem. Midt i det hele står jeg så og forsøger at skrige så højt jeg kan “Det er jeres egen skyld”!!!! Jeg endte sådan her fordi jeg blev snydt for al hjælp og genoptræning. Fordi I, politikerne, åbenbart mener det er helt ok at spare igen og igen på sygehuse.

Personalet knækkes af stress og overbelægning og medicinen koster en formue. Medicin man skal vælge mellem at købe, købe mad eller have tag over hovedet når man får 8.000 udbetalt i kontanthjælp og ikke må have opsparing. Der skal skæres i kontanthjælp – velkommen til syge mennesker på gaderne. Uden livsvigtig medicin, mad og sikkerhedsnet. Der skal skæres i genoptræning – velkommen til flere med tabt arbejdsevne. Det er nærmest umuligt at få førtidspension – velkommen til flere på den lave kontanthjælp. Kan folk snart se spiralen dukke frem???? Jeg kan i hvert fald sagtens.

Når man så som 65-årig er “almindelig” pensionist, *puf* så er du ikke handicappet mere??!! Hvad I alverden???? Min hjerneskade er for altid. Mine kroniske smerter og nerveskader er også for livet. Så hvordan kan en alder give politikere ret til at bestemme hvad og hvem jeg er?? Som om alderen gør tingene nemmere?? Næppe. Men hvad ved de om det. Vi er en lille gruppe de helst ikke vil se på. En gruppe der kun hentes frem som skræk og advarsel. Specielt her til valg. For så går det nemlig ud på at sparke hårdest nedad. Gøre de priviligerede opmærksomme på at der er andet end glansbilledet – og at man helst skal være lidt bange for det der ikke ser helt så pænt ud. Os der pga. sygdom og ulykke pludselig fik andre og færre kort på hånden end vi havde fra fødslen af. Velkommen som jagtbytte. Specielt i valgets højsæson.

Det sidste jeg er ulykkelig over at opleve er oplevelsen af at man som handicappet ikke har ret til kærlighed. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt at det er en fordel at være alene. Aller helst med et barn. Jeg er åbenlyst blevet anbefalet at få et barn (jeg var single på det tidspunkt) fordi så kunne jeg genhuses af kommunen. Det kunne jeg ikke uden barn. Så var jeg bare handicappet og ikke kommunens problem.

Undskyld, men hvornår blev det et godt råd at få et barn bare for at komme ud af et politisk problem?? Jeg ville jo stadig sidde fast i systemet, have problemer med at betale mad, medicin og faste udgifter. men et barn var en god ide, spurgte man hende bag skranken ved kommunen. Så er der alle de gange jeg har fået at vide at det var “godt” jeg ikke var gift eller er blevet anbefalet at forlade mit livs kærlighed “for så kan du få meget mere hjælp og flere penge”. Jamen undskyld, men jeg vil hellere have mit livs kærlighed end have en rengøringsdame!? Så er jeg igen fri at jage. Så kan der nemlig skæres i pension, der er stadig delvis gensidig forsørger pligt for kontanthjælp (for de stakler der sidder fast der) og man kan nærmest ikke få tilskud til medicin eller nogle former for hjælp.

Rengøring kan du kun få hvis du bor alene. Uanset hvor dårlig du er, så kan man ikke få hjælp til rengøring når man har en rask partner. Uanset hvor meget denne partner så er hjemme. Er det fair?? Er det fair at to almindelige mennesker ikke får mindre i løn når de finder kærligheden. Men fordi jeg fik ødelagt noget af min hjerne af meningitis, så skal jeg straffes økonomisk fordi jeg har fundet kærligheden. Selv to førtidspensionister får mindre i pension når de bor sammen. På trods af at de ikke som single har så meget udbetalt som en i arbejde har. Hvorfor er kærlighed noget der straffes??

Det er et hårdt valg. Specielt fordi vores politikere har haft mere travlt med at skændes end at melde klare valgløfter ud. Og så er der jo det med at man lige skal have det hele igennem ens “valg-flæsk” filter. Både af det mudder de kaster efter hinanden, men også de sjældne men utrolige lovninger de spytter ud mellem beskyldninger og beklagelser. Hvis vi løj bare en brøkdel så meget som de politikere formår på så kort tid, så var vi anklaget for svindel, bagvaskelse og var økonomisk straffet for urigtige oplysninger. De får fantastisk pension længe før alle andre får deres standardpension, de sikrer deres børn og sig selv. Vi andre svømmer rundt i livsfarligt placerede valgplakater, brudte valgløfter, håbet om fremtiden og en uigennemsigtig suppe af valgflæsk og mudder.

Vi ses på den anden side af valget – held og lykke derude