Endnu en årsdag.
14 år siden meningitis og blodprop i hjernen.
(foto fra 13-årsdagen)

Sorgen holder sig i baggrunden

Jeg har aldrig fejret dagen, da det både er en glædens og sorgens dag. Jeg er glad og dybt taknemlig over at jeg overlevet. Jeg glædes hver dag over at jeg er her og kan nyde livet. Sorgen er ikke den der fylder. Den ligger som en lille stille vind i baggrunden af mit sind og bryder kun frem når jeg lader mig stresse eller mine omgivelser stresser mig.

Status på året der er gået

Det sidste år har budt på at John og jeg blandt andet er flyttet op fra kælderværelset. Det er noget vi begge nyder. Vi har haft håndværkere i meget lang tid. De blev heldigvis færdige for nogle måneder siden, så nu står vores hus i god stand. Vi har fået nyt køkken. Det er jeg meget glad for. Gennem nogle år har jeg bagt og nørdet med surdej. Det har hele familien glæde af. Også lidt for meget nogle gange, for det griber om sig.

Senest besluttede jeg at jeg ville lære at bage croissanter. Jeg er stædig, så jeg bliver ved til jeg kan. Og nu kan jeg bage croissanter.

Jeg har ikke fået udstillet i nogle år. Det skyldes både corona og at jeg var kørt træt i det. Men lysten er kommet tilbage. I foråret udstillede jeg med en veninde i Greve kunstrute. Det gik rigtig godt. Her den 5. november udstiller jeg med 7 andre kunstnere i Greve Borgerhus. Det glæder jeg mig til.

Så er der helbreddet

I mit sidste blogindlæg fortalte jeg om at jeg havde haft nogle kedelige oplevelser med Gentoftes lungeafdeling. Jeg har lige været til ny kontrol og lægesamtale. Jeg havde min søde veninde med. Hende der er gammel politikvinde. Jeg havde det virkelig skidt med at skulle derud. Men ps – solsikkesnoren var på.

Efter de undersøgelser jeg skulle igennem, kom vi ind til lægen som viste sig at være rigtig sød og behandlede mig godt. Lægen gav sig tid til at forklare tingene, og der blev fundet en løsning på hvad der videre skal ske. Jeg forsætter på Gentofte med min lungefibrose og kommer tilbage til Bispebjerg hvor de følger min astma og noget andet. Jeg spurte lægen om jeg kunne beholde ham som læge når jeg kom på Gentofte til 1/2 års-kontrol. Det kunne jeg godt. Jeg skulle bare sige det til telefondamen. Vi takkede for pæn behandling og gik ud og sagde det til hende. Hun sagde at det egentlig var lægen selv der skulle skrive det ind, men at hun nok skulle søge for det. Hun roste at jeg havde solsikkesnoren på, da hun så viste jeg havde nogle udfordringer.