INDHOLD: Dries Van der Haegen give i klippet en hjerneskadevenlig visuel præsentation af den venstre halvdel i sit første blogindlæg på Hjerneskadet.dk..

Den mystiske hjerne

Jeg vil med det samme understrege, at alt hvad jeg skriver her på hjemmesiden, er baseret på personlige erfaringer og indtryk efter min arbejdsulykke. Det vil sige, at jeg har prøvet at lave en selv-analyse, dér hvor en læge ikke kunne hjælpe mig.

Jeg vil gerne skrive dét, jeg har oplevet i virkeligheden, dvs dét som jeg opfatter som sandhed.

Den 6. marts 2008 ændrede mit liv i en grad, jeg ikke kunne mærke dagen efter.

Det vil sige, at min almene helbredstilstand i dag er helt anderledes end dagen efter min ulykke den 6. marts 2008.

Fordi jeg kun kortvarigt har været bevidstløs, opstod der misforståelser fra starten af.

Jeg taler om både bedrageri af min kollega, der ramte mig i hovedet, sproglig misforståelse og lægelig misforståelse i lægehuset, hvor jeg meldte mig lige efter arbejdsulykken.

Dog er det ikke min hensigt at lægge skyld hos andre. Man opnår intet med det.

Jeg har været uheldigt og blev ´bare´ dårligt oplyst om min situation.

Symptomerne, fysisk og mentalt, og svære helbredsmæssige gener opstod efterhånden. Således, at min tilstand nu til dags er kronisk, men stabil.

Min skade i hjernen har lært mig, at der findes en dualitet i min krop.

Den fysiske del og den mentale del, der umiddelbart hænger sammen. Jeg blev fysisk ramt i hovedet, men fordi der netop findes dualitet i min krop, blev jeg også ramt mentalt eller psykisk.

Den fysiske del, i form af smerter og tryk i hovedet, kunne jeg allerede mærke lige efter min ulykke. Den mentale ændring opstod efterhånden.

Denne mentale ændring skyldes de mange smerter, de talrige krisesituationer, frustrationer og frygtelige smerter i min krop.

Som en følge af min skade, er jeg også blevet enlig far og det har været svært at få det hele til at hænge sammen, også økonomisk.

Det føltes som om jeg skulle opbygge et nyt liv, som et andet menneske med flere begrænsninger, men stadigvæk med den samme mål i tankerne.

I skal vide, at jeg er en overlever Det har jeg altid været og det har ikke ændret sig efter min ulykke.

De mange daglige begrænsninger medfører talrige frustrationer hos mig. Når man oplever sådan en frustrerende situation, så bliver man nødt til at lytte til sin egen krop. Til gengæld skal man opleve frustrationer inden man for eksempel. kan acceptere en situation.

Nu ved jeg, at man ikke kan overleve med frygtelige smerter hver dag.

Min tidligere praktiserende læge havde nemlig sagt, at jeg skulle ´lære at leve med det´.

Jeg har altid troet, at det var sandt, dét en læge siger. Dog viste virkeligheden, at jeg ikke kunne fortsætte mit liv med de smerter, jeg har. Jeg er begyndt med at lede efter alternativer, paramedicinsk…

På trods af alle smerter og traumatiserende erfaringer har min hjerne, mod alle forventninger, været i stand til at genprogrammere sig selv, eller skal jeg sige ´mig selv´.

En lang proces, som startede i 2009 og varede omkring 3 år, samt en proces der har medført en mental ændring.

Jeg er stadigvæk den samme person, men jeg blev et andet menneske.

Det føltes som om jeg fandt nøglen til min egen hard disk i min hjerne.

Min hjerne har været i stand at delete alle mine tidligere dårlige oplevelser, som sad fast i min hukommelse.

Det gjorde mig bevidst om at jeg i denne 3-årig proces har oplevet, hvordan jeg selv kunne manipulere min egen hjerne, og ikke omvendt, hvor mennesker bliver manipuleret af deres hjerne.

Hjernen er et vidunderligt instrument, hvis man ved hvordan man skal bruge den!

Jeg ved nu, at jeg har undervurderet min egen hjerne mit hele liv. Den har været ansvarlig for alt hvad foregik i min krop, uanset om jeg var skadet i hjernen eller ikke.

Jeg opfatter en hjerne som et fornuftigt instrument med en stor indflydelse på dannelsen af vores identitet, dvs vores tanker, forlystelser, opfattelse af følelser, psyke, smerter og helbred.

Den mystiske del i det hele er, at der findes også en dualitet mellem hjernen og et andet instrument i kroppen, og den ligger i området, hvor man samler følelser hele livet langt. Følelser der skal blive oversat af det anden instrument, nemlig… hjernen!

Man kan sige, at jeg i de sidste 4,5 år har været i kamp mellem mine tanker og mine følelser, hvor jeg har min gode vilje, som jeg på trods af krisesituationen har beholdt.

Denne kamp har medført et positivt tankemønster nu til dags.

Efter min ulykke har jeg lært at kende nye følelser, som jeg aldrig nogensinde har følt før i mit liv.

Mit nye liv tilbyder mig stadig dage, hvor jeg kan være meget frustreret, samt vred og trist. Derimod oplever jeg også gode dage. Det føles som om jeg er i gang med at finde ligevægt igen, således jeg kan fortsætte mit nye liv, så godt som er muligt.

Generelt set har mit liv og livet for mange pårørende, f.eks. mine børn, ændret sig drastisk. Dog synes jeg, at det ikke kan betale sig, at se tilbage hele tiden på de dårlige oplevelser jeg har haft her i Danmark – oplevelser jeg gerne vil drøfte i et andet afsnit her på hjemmesiden.

Mit trauma har netop medført et andet liv med et positivt tankemønster. Det er vigtigt hvis man stadig har en livsmål i tankerne.

Desværre har jeg en forværret helbredstilstand i form af frygtelige smerter, neuralgi og sovende fornemmelse i hovedet og venstre del af kroppen, overfølsom for lyd og larm, koncentrationsbesvær, træthed og problemer i maven med nyrer osv….

Jeg har svært ved at fordele min opmærksomhed når jeg f. eks. er sammen med mange mennesker, og jeg mister hurtigt overblik når jeg ikke styrer situationen selv.

Det er nu sådan, og det har været svært at acceptere at jeg skal lære leve med det.

Accept er efter min mening en betingelse for at man kan fortsatte sit nye liv med livskvalitet og positivitet.

For øvrigt er jeg blevet et taknemmeligt menneske fordi jeg stadig kan nyde livet, desværre med nye fysiske begrænsninger.

Jeg er sikker på, at der findes en ny verden foran mig og mine pårørende, selvom jeg har en skade i hjernen, som er det ”altstyrende instrument i kroppen”… ikk da?