Når man får et stik i hjertet
Det er nu 3,5 år siden Rasmus blev svært hjerneskadet, og vi har mange ting at være taknemmelige for i forhold til hvad vi blev stillet i udsigt efter den lange komafase (PTA).
Magtesløs
Jeg er meget handlingsorienteret og praktisk menneske og de tidspunkter efter Rasmus ulykke jeg har haft det dårligst har altid været når jeg har følt mig magtesløs. Magtesløs fordi jeg enten ikke kunne gøre noget, fordi jeg ikke vidste hvad jeg kunne gøre eller fordi jeg blev sat udenfor indflydelse.
Isolering og det svære møde med livet udenfor
Det første lange tid efter Rasmus ulykke var vi fuldt koncentrerede om Rasmus og på at få vores hverdag at fungere. Al ledig tid blev spenderet på Rasmus, og alt ud over arbejde blev forsømt. Den kendte sætning ”du kan bare ringe hvis du har behov for at snakke” var spildt på os. Vi magtede ikke selv at være opsøgende.
Datoer som har brændt sig fast
To nye datoer har overtaget alt andet. En dato jeg ALDRIG vil glemme er den 1/12. Rasmus’ ældste storesøster og min far er begge født den 1/12. De stakkels menneskers fødselsdag er der nu en skygge over. Den dag blev Rasmus kørt ned.
Det lange træk
Vi opgav ikke håbet om at han skulle vågne, men begyndte alligevel at indstille os på at han skulle tilbringe resten af sit liv som total grøntsag. Alt oftere strejfede tanken mig om det ikke var bedst at han fik fred…
Kommunen – en samarbejdspartner
Vores første møde med det sociale sikkerhedsnet blev en positiv oplevelse, og indtil nu har vi haft et rigtigt godt samarbejde med kommunen. Ikke fordi de har opfyldt alle vores ønsker – men fordi de seriøst har prøvet på at løse opgaven på bedste vis og altid i samarbejde med os og fagfolk.
Når ens barn er hjerneskadet
Vi har haft tre år med mange svære beslutninger og mange rutsjeture. Vi har overskredet mange grænser for hvad vi troede var muligt, og vores liv er forandret for altid.