INDHOLD: Så er der nyt fra Kenneth. Der denne gang taler om, at være kommet et skridt videre med livet og hvordan struktur og genkendelighed har givet nye muligheder.
By Kenneth Kinastowski|2019-01-17T19:29:19+01:0025. august 2014|Blog, Erkendelse og accept, Familieliv, Genoptræning og vedligehold, Identitet, Min hjerneskade, Systemet, Usynlige handicap|5 Comments
Om forfatteren: Kenneth Kinastowski
Kommunikationsmedarbejder hos Hjerneskadeforeningen.
Beslægtede indlæg
5 kommentarer
Læg en kommentar Annuller svar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.
Så er der nyt fra Kenneth. Der denne gang taler om, at være kommet et skridt videre med livet og hvordan struktur og genkendelighed har givet nye muligheder.
Vi er venner på Facebook og kender hinanden fra Hjernesagen.
Jeg synes det er et fornuftigt valg at interessere dig for journalistik. Jeg vil glæde mig til at læse din første historie – jeg kender jo din intelligens og eftertænksomhed samt humor – så det bliver svært interessant.
Dine betragtninger omkring struktur er yderst fornuftige ifm. med hjerneskader, ja det kan vi andre som end også godt have glæde af. Jeg brugte det meget som pårørende i livet med min nu afdøde hjerneskadede kone og med succes
Håber at du må få succes med fine forehavender.
Venlig hilsen
Carlo Andreasen
Hej Kenneth. Super godt indlæg. Ønsker dig held og lykke med journalist drømmen 🙂 du er en rigtig dygtig formidler, så tror bestemt, at det er en fornuftig vej at gå.
Hej Kenneth. Super flot indlæg. Tak for din arbejdsindsats som vi alle har gavn af.Du er en god fortæller.
Ønsker dig held og lykke med journalist drømmen.
Kære kommentatorer. Tak for Jeres tilbagemeldinger, det er rart at få opbakning til, at man måske stadig kan bidrage med noget.
Til Laila… Så ved jeg jeg ikke konkret hvordan jeg bevarer det positive islæt i mit liv og det skal heller ikke lyde som om, at jeg kun har gode dage, men jeg tror, at en stor del af de positive vibrationer jeg oplever hos mig selv kommer af, at jeg især i forbindelse med min forældrerolle oplever stor fremgang i den måde jeg har valgt at have tilgang til det på. De kan noget de børn;) Ud over det er det for mig vigtigt, at jeg ikke falder i det hul hvor selvmedlidenheden tager over. Der har jeg været og jeg brugte alt for meget tid i den tilstand og den var især det første år med til at gøre mig tilnærmelsesvis apatisk i min tilgang til alt hvad jeg foretog mig.
Dette betød også, at jeg lod andre tage over på mit liv og istedet blev tilskuer til ikke altid lige hensigtsmæssige beslutninger i forhold til mine behov og mit liv.
Det er vigtigt, at omverdenen forstår, at jeg er nødt til at styre skibet. Det er mig der i sidste ende reflekterer over fejl og mangler. Derfor er det også mig der er nødt til at have det godt, for at de kan have det godt med mig. Det var måske en lidt kryptisk tilbagemelding, men jeg håber det giver mening. Endnu engang tak for de positive tilbagemeldinger…