Yes, jeg har danset!!

Plan for weekendtur med kulturklubben:

• Jeg tager en stille og rolig fredag, hvor jeg pakker det vi skal have med.
• Jeg skal huske at tage en lille madpakke og en sukkerfri sodavand med til busturen til Ystad.
• Vi tager en taxa ind til DGI-byen hvor vi mødes med de andre kl 17.45.
• Jeg tager en lur i bussen og sørger for at have ladet mobil og mp3-afspiller helt op så jeg kan høreafslapnings musik eller lytte til lydbog.
• På færgen finder jeg et roligt sted hvor der ikke er for meget larm.
• Når vi ankommer til hotellet i Rønne og har spist natmad, går jeg i seng.
• Lørdag spiser vi morgenmad med de andre og tager en hyggelig formiddag.
• Lørdag eftermiddag trækker jeg mig tilbage til værelset og slapper af til festen om aftenen.
• Under festen går jeg ud med John hver gang han skal ud og ryge, også selvom jeg ikke ryger, men for at slappe af i mit hoved. Jeg laver en aftale med ham om at han skal sige til mig ”Skat, vi skal lige ud så du kan hvile knolden”.
• Dansen lørdag aften springer jeg over hvis jeg kan mærke at det vil blive for meget for mig. Jeg beder så John om at følge mig til værelset så jeg kan komme i seng. Så kan John jo gå tilbage og danse hvis han har lyst til det.
• Søndag morgenmad sammen med de andre.
• Rundtur i bussen, og så går turen hjem.
• Jeg gør det samme på turen hjem som udturen, det vil sige finder et stille sted på færgen og tager en lur i bussen.
• Ugen efter weekendturen skal der være meget lidt aftaler i min kalender da jeg ved at jeg kommer til at bruge noget tid på at lade mine indre batterier op.

Fredag d. 11.5 kl. ca. 17 stod John og jeg ved DGI-byen. Jeg havde fået ind i hovedet at vi skulle mødes med de andre kl. 17.30, men jeg havde fået det forkert ind. Det var først kl. 18.30, så vi var i god tid ;O)

Jeg var en lille smule ved at gå i panik da vi skulle op i bussen, for de andre havde spærret pladser til hele kulturklubben på øverste sal af bussen. Jeg troede jo ikke jeg kunne komme derop, men med lidt hjælp fra John og mine venner gik det, og heksemor kom op, og på hele turen til Ystad hvilede jeg knolden.

På færgen skulle vi jo forlade bussen, og det gik også fint. Vi er 2 i kulturklubben som bruger rollator, så vi slog følge og grinede meget fordi vi lavede sjov med hvem der kom først ;O) Det er nu skønt at kunne lave lidt sjov med det hele.

Da vi ankom til Bornholm, stod den på natmad på hotellet, dvs. ca. kl. 22. Det var super hyggeligt, også selvom jeg ikke høremæssigt kunne følge med i alt der blev sagt, men jeg og min søde svigerinde fik en god snak.

Da det blev tid til at sige godnat kl. ca. 23.30, var heksemor også færdig, så da vi skulle følges med det andet par hvor konen bruger rollator, var vi alle ved at knække sammen af grin, for jeg lignede en der havde drukket rigtig meget.

Lørdag morgen stod vi op ca. kl. 7 og tog det stille og roligt med at blive færdig til at gå over og få morgenmad. Jeg må indrømme at det virkede overvældende på mig at komme ind i rummet hvor morgenmaden var, for der var mange, og det summede som i en mega bikube, men da jeg havde sidde lidt, gik det ok.

Så stod den på rundtur på Bornholm. Jeg synes det var spændende. Der var en som fortalte om øen. Til frokost kom vi tilbage til hotellet, og efter frokost skulle rundturen forsætte til Hammershus, men det fravalgte jeg, for hvis jeg også skulle være med til festen om aftenen, havde jeg behov for en meget lang lur. Så hele eftermiddagen hvilede jeg på værelset. Jeg tror jeg sov i 3 timer.

Festen lørdag aften – det var bare SÅ godt. Vi fik et langt bord hvor vi alle 9 kunne sidde ved, og det stod sådan at jeg kunne sidde med ryggen op ad en væg, dvs. jeg fik ingen larm ind bagfra, og det stod inde i en krog. Se helt sikkert et super sted for en som mig med lydfølsomhed og høreproblemer.

Under middagen gik det rigtig godt, synes jeg selv. Jeg gik uden for med John hver gang han skulle ryge. Derved fik jeg hvilepauser til min knold. Da middagen var færdig blev der spillet op til dans – ikke noget jeg havde forstiller mig jeg kom til at gøre igen. Men John tog fusen på heksemor! Jeg havde været med ude, og da vi kom ind tog han min krykke og stillede den op ad væggen og dansede ud med sin kone (MIG) for første gang i over 3½ år. Det var en stille sang, men hele den følelse jeg fik inden i, kan kun beskrives med få ord ”YES JEG HAR DANSET”. Jeg var jo ikke til at skyde igennem. 3 gange i løbet af aftenen var vi ude og danse, og jeg nød det ;O) Jeg dansede også 1 dans med min bror. Og jo jeg måtte tage flere smertepiller end jeg plejer, men sikke en følelse.

Jeg må indrømme at jeg ind i mellem tog mine CI-ører af og bare sad og slappede helt af i knolden. Jeg tror det var ca. 4-5 minutter ad gangen og et par gange sidst på aftenen.

Jeg synes min plan holdt meget godt, men ok, sådan en plan kan aldrig holde 100%, og det gjorde min heller ikke, for jeg kom til at holde mig meget længere vågen end jeg kunne klare. Da vi skulle i seng, kunne jeg ikke stå på mine ben. John og en anden måtte næsten bære mig, men jeg kom da i seng, og søndag morgen havde jeg vildt svært ved at vågne da uret ringede. Kom først op da det havde ringet op til 5 gange, men op kom både John og jeg, og vi fik også pakket alle vores ting så det hele var klar.

Efter morgenmaden var der endnu en rundtur, men jeg sov ;O) Først da vi kom til Gudhjem og vi alle skulle ud af bussen, vågnede jeg. Jeg gik da også en lille tur og fik købt en lille glaskande og 2 sørøvertørklæder til troldeungerne + lidt andet ;O) Kl. 14 var vi i Rønne og skulle sejle. På færgen fandt vi et stille sted hvor vi sad, og på turen til DGI-byen sov jeg. Vi fik hurtigt en taxa, og så var det bare hjem.

Vel hjemme fik jeg givet troldeungerne hver deres tørklæde som de tog på og så vildt seje ud. Så smuttede jeg ind i min gode lænestol med benene oppe, og ja, jeg sov lige til John spurgte om jeg ikke ville med i seng. I dag har jeg sovet længe. Jeg kan godt mærke at jeg er meget træt, og denne weekendtur kommer til at tage det meste af denne uge at komme ovenpå, men det betaler jeg gerne for så dejlig en weekend. Den kan jeg helt bestemt leve meget længe på ♥

Ordet kognitive skader lærte jeg først da jeg kom ind i hjernesagens forum for yngre ramte. Det var det bedste der skete for mig, for 4 år siden da jeg fandt den gruppe og kunne mødes med ligesindede.

Og hvordan har jeg det så i dag?

Efter 2 1/2 måneds sygemelding startede jeg langsomt op igen med 2 timers dagligt arbejde og det var meget hårdt og da jeg nåede 21 maj 2009 var jeg oppe på fuld tid 36 timer om ugen og det var stadig meget hårdt.

Jeg arbejder med mainframe systemudvikling og på daværende tidspunkt i en stor nordisk bank.

Jeg kæmpede en daglig kamp med trætheden der langsomt blev mindre. Jeg trænede koncentration med lydbøger og puslespil og kryds og tværs eller find ord. Jeg fik en mp3 afspiller af mine gode venner på hospitalet med en bog på. Det hjalp meget til at fordrive de 13 dage på hospitalet med. Og det trænede udholdenheden og koncentrationen. Puslespil kunne jeg ikke lægge på hospitalet dels fordi synet drillede men også fordi koncentrationen var lav.

Før var jeg oppe på 1000 brikker og over på en uges tid og det har jeg igen trænet op til igen måske tager det lidt længere tid afhængig af hvor svært motivet er. Mine færdighedstab lå på områder jeg ikke brugte så tit. Så dem opdagede jeg hen af vejen. Og jeg måtte så genindlære disse færdigheder. Som at skrue en skrue i en væg holde på 3 ting på en hånd og skrue det fast.

Jeg er født med en skruetrækker i hånden, datter af en håndværker, så det var en mærkelig ting at miste færdigheden til. Mine balance problemer fik jeg to gange på et balance hold på hospitalet i de 13 dage jeg var indlagt og så stoppede den genoptræning. Det vil sige jeg trænede mine muskler hjemme med vægte og diverse andre træningsværktøjer hjemme.

Jeg mistede færdigheden at cykle, men jeg har ikke opgivet at genlære den færdighed. Jeg kunne ikke stå på trappestiger, men genlærte det da vi flyttede for 2 år siden og lamper skulle hænges op og julelys langs tagrenden.

Lydfølsomheden blev testet og trænet i storrumskontor og tog og metro.

Jeg er det udenforstående vil kalde uden men, men jeg kan selv mærke jeg har små men og arbejder med dem.

Jeg er taknemmelig for hver dag hvor jeg vågner og trækker vejret og kan dufte til en blomst se en solopgang eller kysse min kone.