Hjerneskadeforeningen udsætter repræsentantskabsmøde pga corona


Hjerneskadeforeningen udsætter repræsentantskabsmødet 2020.

Repræsentantskabsmødet udsættes på grund af corona-smitte i Danmark

Hjerneskadeforeningen udsætter repræsentantskabsmødet på grund af situationen hvor flere er smittet med corona-virus i Danmark, har hovedbestyrelse og direktion besluttet i enighed.

Hjerneskadeforeningen udsendte i går besked til alle lokalformænd om at vi udsætter årets repræsentantskabsmøde af to væsentlige årsager:

Vi vil gerne passe på hinanden

Vi vil ikke risikere at hverken delegerede, frivillige, gæster eller ansatte i foreningen bliver udsat for smitte.

Vi passer på foreningens penge

Vi skal afbooke hotellet senest 6 uger før mødet hvis vi vil undgå en regning. Fra i dag vil det koste foreningen 63.000 kroner at aflyse. Senere stiger beløbet til 117.000,-. Og ved aflysning i sidste øjeblik vil det koste os 135.000,-

Vi holder godt øje med Sundhedsstyrelsens udmeldinger og vil naturligvis følge deres anbefalinger. Lige nu ser vi at flere og flere møder, begivenheder, konferencer m.m. aflyses for at hindre smittespredning. Det er ikke usandsynligt at der kan komme en anbefaling fra sundhedsstyrelsen om at aflyse store forsamlinger de kommende måneder, og vi ønsker at være på forkant og forhindre et eventuelt økonomisk tab.

Vi udsætter repræsentantskabsmødet, men vi aflyser ikke. Det betyder at vi kommer til at holde vores repræsentantskabsmøde på et andet tidspunkt – og måske på en eller anden måde.

Årets repræsentantskabsmøde skulle have været afholdt den 18.-19. april 2020.

Såfremt I har spørgsmål eller kommentarer er I altid velkommen til kontakte formand Jette Sloth eller direktør Morten Lorenzen

Med venlig hilsen,

Jette Sloth, formand: ✆ 20460835
Morten Lorenzen, direktør: ✆ 20260138

FORENINGEN

Bliv medlem

DONATION

Støt vores arbejde