Store omvæltninger, reaktioner og ensomhed

Jeg ved at Maj er hjerneskadet, førtidspensionist, en god ven, søster, faster og datter. Og for tiden er jeg jo så faktisk også ensom!

By |2019-01-03T13:30:16+01:0024. september 2018|Blog, Erkendelse og accept, Familieliv, Identitet, Isolation og ensomhed, Min hjerneskade, Usynlige handicap|0 Kommentarer
Læs mere

Fra ventetid til livstid

Fra ventetid til livstid [...]

By |2019-01-02T21:05:30+01:0027. juli 2015|Blog, Erkendelse og accept, Familieliv, Forståelse, Frustration, Identitet, Isolation og ensomhed, Job og uddannelse, Kærlighed og seksualitet, Min hjerneskade, Omgivelserne, Systemet, Usynlige handicap|0 Kommentarer
Læs mere

Hvis jeg var noget værd

Hvis jeg var noget [...]

By |2019-01-02T21:05:38+01:008. juli 2015|Blog, Erkendelse og accept, Familieliv, Forståelse, Identitet, Isolation og ensomhed, Kærlighed og seksualitet, Min hjerneskade, Omgivelserne, Systemet, Usynlige handicap|0 Kommentarer
Læs mere

Åbent brev: Til rette vedkommende

Åbent brev: Til rette [...]

By |2018-12-11T18:53:08+01:0019. april 2015|Blog, Familieliv, Frustration, Genoptræning og vedligehold, Identitet, Isolation og ensomhed, Job og uddannelse, Kommunal hjælp, Min hjerneskade, Systemet, Usynlige handicap|2 Comments
Læs mere

Isolering og det svære møde med livet udenfor

Det første lange tid efter Rasmus ulykke var vi fuldt koncentrerede om Rasmus og på at få vores hverdag at fungere. Al ledig tid blev spenderet på Rasmus, og alt ud over arbejde blev forsømt. Den kendte sætning ”du kan bare ringe hvis du har behov for at snakke” var spildt på os. Vi magtede ikke selv at være opsøgende.

By |2019-01-02T20:37:16+01:0021. maj 2013|Blog, Børn og unge, Familieliv, Isolation og ensomhed, Pårørende, Venskab og samvær|0 Kommentarer
Læs mere
Go to Top