Jeg burde …
"Jeg burde” – Ordene man slår sig selv i hovedet med som hjerneskadet med evig dårlig samvittighed til følge. For der er altid noget man ikke får gjort.
Sygeplejerske og så alligevel ikke helt endnu
Færdig som sygeplejerske. Omsider. Glæden og lettelsen var stor, men kort. For hvad nu? Er der job til en som mig? Hvordan skal min hjerne klare det?
Intim eller intimideret
At være intim med sin partner efter en hjerneskade kan være skræmmende. Man forstår ikke selv sine reaktioner, så hvordan skal en anden kunne?
Forlader du mig nu?
Forlader du mig nu? Efter min skade har måden jeg ”elsker” på, ændret sig. Ved første intime berøring havde jeg lyst til at pande ham en.
Mellem lys og mørke – 10 års fødselsdag
10 år med hjerneskade. Min hjerne er som en tåget skov. Træerne er mine minder. Jeg ved de er der, men kan ikke se dem alle.
En stationær hjerneskade
Stationær hjerneskade eller ej? Det reflekterer Maj over i dette personlige indlæg om hjernens reaktion på når sorgen slår hårdt ned i livet.
11 års hjernefødselsdag
Årsdagen for hjerneskaden kan Charlie nu fejre for 10. gang. I indlægget fortæller hun om hvordan livet ændrede sig for 11 år siden.
Den vigtige alenetid
Alenetid er det vigtigste. Mit evigt forvirrede hoved har brug for roen – selv nu hvor det er 11 år siden mit liv blev vendt på hovedet pga meningitis.
Ferie – kampen for at passe ind
Ferie! For de fleste betyder ordet ferie tid til at slappe af og hygge med familien, men som hjerneskadet er det en hel uges kamp om at passe ind.
Forvandler du dig til et monster?
Forvandler du dig til at monster? Nogle [...]