Hjerneskadeforeningen kræver handling for bedre fysioterapi i debatindlæg med 11 andre organisationer

Hjerneskadeforeningen har sammen med 11 andre patient- og handicaporganisationer skrevet et debatindlæg i Altinget. Vi gør det fordi alt for mange mennesker med kroniske sygdomme og handicap mister adgang til den fysioterapi de faktisk er ordineret. Det rammer også mange af vores medlemmer.

Når man lever med en erhvervet hjerneskade er træning ikke noget man bare kan klare selv. Kognitive udfordringer, træthed, apati og manglende initiativ gør det svært at holde fast i øvelser og rutiner uden støtte. Fysioterapien er derfor ikke et tilvalg men en forudsætning for at bevare funktioner, holde smerter nede og kunne være en del af familie- og arbejdsliv.

En undersøgelse blandt mere end 4.000 patienter viser at mange mister deres individuelle behandling eller holdtræning fordi klinikker forsøger at undgå at sprænge den økonomiske ramme. På trods af at vederlagsfri fysioterapi er lægeordineret. Halvdelen af de patienter der har oplevet ændringer vurderer at deres helbred er blevet forværret. Og mere end hver fjerde ender med selv at betale for at få dækket deres behov.

Sundhedsministeren har slået fast at kommunerne har ansvaret for at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til alle med en lægehenvisning. Det er vi enige i. Nu skal ordene følges af handling så mennesker ikke tabes mellem økonomiske hensyn og praktiske barrierer.

Sammen med de øvrige organisationer peger vi på tre principper som bør være fundamentet for en ordning der fungerer i virkeligheden:

Vi har sammen peget på tre principper der skal bære området fremad:
1. Styring efter kvalitet, ikke økonomi
2. Patientrettigheder og transparens i ventetider
3. Et entydigt myndighedsansvar, så ingen borgere falder mellem to stole

For mennesker med hjerneskade er konsekvenserne mærkbare når behandlingen reduceres eller forsinkes. Tab af færdigheder, smerter, angst for tilbagegang og risiko for at miste arbejdet er hverdag for mange. Det handler om livskvalitet og om retten til at få den behandling man allerede er vurderet til at have behov for.

Vi deltager i dette samarbejde fordi vi ønsker en ordning der rent faktisk virker for dem der er afhængige af den. Når der skal forhandles ny overenskomst i 2027 har vi en vigtig mulighed for at rette op på et område der i alt for mange år har været under pres. Det koster at investere i fysioterapi men prisen ved at lade være er langt højere både for den enkelte og for samfundet.

Du kan læse hele debatindlægget her:
https://www.altinget.dk/social/artikel/patientforeninger-til-loehde-dine-ord-om-vederlagsfri-fysioterapi-er-helt-rigtige-nu-skal-de-bakkes-op-med-handling

Undersøgelsen viser blandt andet

  • 🎯 Hver tredje patient, der har fået ændret sin behandling i 2024, har fået det med økonomi som begrundelse – selvom det strider mod overenskomsten.
  • 🎯 Halvdelen af de patienter, der fik ændret i behandlingen, oplever, at deres helbred er blevet forværret.
  • 🎯 27 procent, af de patienter der har oplevet forringelser det seneste år, har selv måttet betale for at få dækket deres behov for fysioterapi.
  • 🎯 < 9 ud af 10 oplever, at fysioterapien er afgørende for deres livskvalitet og evne til at klare dagligdagen.

Talspersoner

  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Klaus Lunding, formand, Danske Patienter
  • Astrid Blom, direktør, Parkinsonforeningen
  • Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen
  • Simon Toftgaard Jespersen, formand, Muskelsvindfonden
  • Janus Tarp, formand, UlykkesPatientForeningen
  • Klaus Høm, administrerende direktør, Scleroseforeningen
  • Pia Allerslev, formand, CP Danmark
  • Jens Bilberg, landsformand, Hjernesagen
  • Marianne Palm, tovholder og kontaktperson, Amputationsforeningen
  • Morten Lorenzen, direktør, Hjerneskadeforeningen
  • Liselotte Wesley Andersen, forperson, Sjældne Diagnoser

Kontakt

Hjerneskadeforeningen
Morten Lorenzen
2026 0138
morten@hjerneskadeforeningen.dk

Hjerneskader i tal

Flere end 230.000 mennesker i Danmark lever med en erhvervet hjerneskade – efter ulykker, apopleksi, infektioner m.m. Se flere tal, statistikker og rapporter om årsager, indlæggelser og udviklingen gennem årene.

Læs mere

Lokalafdelinger. Motiv: Danmarkskort med opdelinger

Myter om hjerneskade

Hjerneskader er omgærdet af mange myter og fordomme – fra forestillingen om dovenskab til misforståelser om fx hukommelse, arbejde og seksualitet. Få viden der kan skabe forståelse og nedbryde fordomme.

Læs mere

Illustration af en avis og teksten What needs to be done.

Flere pressemeddelelser

Klik her hvis de vil se andre aktuelle pressemeddelelser. De kan handle om alt fra nye projekter, undersøgelser og initiativer til udmeldinger om politik på handicap-, beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

Gå til pressemeddelelser

Denne side er sidst opdateret: 8. december 2025

Tilbage til toppen