Et lille flåtbid i benet under et kort besøg i Sverige i august 2021 udviklede sig fatalt for Hans Christian Hansen (HC). Skovflåten smittede ham med TBE-virus, og kort tid efter fik HC hjernebetændelse på grund af virussen. Hvad alle sagde blot ville være et par ugers sygdom, blev til et forandret liv, et forandret menneske med permanente skader i hjernen, og en fornyet skriveglæde som kommer til udtryk her.

Mor til Alexander på 3 og forlovet med Morten som har været min samlever i 12 år. 25 januar 2020 fik jeg under en barnedåb en sivblødning fra en udposning på en blodåre i højre side af hjernen, som udviklede sig til en stor blødning. Jeg lå i koma i 5 uger. Min blog kommer til at handle om mine oplevelser og tanker om et langt sygdomsforløb og at overleve mod alle odds. Afsavnet som mor og at finde sig selv på ny i en tid med corona

Jeg er mor til en ung voksen søn, der pludselig fik en stor hjerneblødning. Jeg blogger om det at være pårørende og alt, hvad der følger med den fornemme titel. Kampe, bekymringer, frygt, glæder. Jeg vil være med til at bryde tabu og gøre os pårørende mere synlige midt i alt kaos. Spørg endelig, jeg svarer altid.

56-årig mand, fleksjobber- journalist og teologistuderende, kendt bl.a. under navne som #mandenmedhatten #byensgladespasser og er en aktiv foreningsmand og samfundsdebattør fra Fredericia, ramt af en blodprop i 2006,. og som bl.a. i blogform er på vej med en bog om livet med, under og efter en hjerneskade.

Mit navn er Mette, jeg er 40 år gammel. Da jeg var 22 år væltede jeg med min hest.
Af ulykken fik jeg spredte punktblødninger i hjernen, en halvsiddet lammelse og svære kognitive udfordringer.
Ulykken skete i amternes tid, så jeg gik til rehabilitering på en amtslig institution i 2 år, hvor jeg var der, først dagligt også blev det så udfaset i takt med at der blev sat noget andet i stedet for.
Det som blev sat i stedet for, var først et HF-fag og siden en uddannelse som markedsføringsøkonom, der blev efterfulgt af et job i en større offentlig institution. Det blev til 7 års ansættelse og en halv diplomuddannelse før jeg blev en del af en fyringsrunde.
Efter fyringsrunden var mit mål klart – jeg ville læse til ergoterapeut, for jeg havde mødt nogle fantastiske ergoterapeuter, hvor særligt en havde gjort et indtryk. Det hun kunne, ville jeg lære – hun var min inspiration.

Kvinde på 36 med senhjerneskade og en kronisk nervesygdom i ansigtet.
Jeg vil belyse nogle af de "små" udfordringer, jeg til tider kan stå med som hjerneskadet; gerne med lidt humor, og rigtig gerne for at fortælle dig, at "du er ikke alene".