Jeg er mor til en ung voksen søn, der pludselig fik en stor hjerneblødning. Jeg blogger om det at være pårørende og alt, hvad der følger med den fornemme titel. Kampe, bekymringer, frygt, glæder. Jeg vil være med til at bryde tabu og gøre os pårørende mere synlige midt i alt kaos. Spørg endelig, jeg svarer altid.

56-årig mand, fleksjobber- journalist og teologistuderende, kendt bl.a. under navne som #mandenmedhatten #byensgladespasser og er en aktiv foreningsmand og samfundsdebattør fra Fredericia, ramt af en blodprop i 2006,. og som bl.a. i blogform er på vej med en bog om livet med, under og efter en hjerneskade.

Mit navn er Mette, jeg er 40 år gammel. Da jeg var 22 år væltede jeg med min hest.
Af ulykken fik jeg spredte punktblødninger i hjernen, en halvsiddet lammelse og svære kognitive udfordringer.
Ulykken skete i amternes tid, så jeg gik til rehabilitering på en amtslig institution i 2 år, hvor jeg var der, først dagligt også blev det så udfaset i takt med at der blev sat noget andet i stedet for.
Det som blev sat i stedet for, var først et HF-fag og siden en uddannelse som markedsføringsøkonom, der blev efterfulgt af et job i en større offentlig institution. Det blev til 7 års ansættelse og en halv diplomuddannelse før jeg blev en del af en fyringsrunde.
Efter fyringsrunden var mit mål klart – jeg ville læse til ergoterapeut, for jeg havde mødt nogle fantastiske ergoterapeuter, hvor særligt en havde gjort et indtryk. Det hun kunne, ville jeg lære – hun var min inspiration.

Kvinde på 36 med senhjerneskade og en kronisk nervesygdom i ansigtet.
Jeg vil belyse nogle af de "små" udfordringer, jeg til tider kan stå med som hjerneskadet; gerne med lidt humor, og rigtig gerne for at fortælle dig, at "du er ikke alene".

I sommeren 2018 fik jeg en blodprop i lillehjernen kort efter endt uddannelse. Siden da har det været en kamp om at komme tilbage til det liv og den hverdag der blev revet ud af hændende på mig.

Jeg hedder Line, er 29 år og bor i Aarhus. Jeg er uddannet ergoterapeut med en kandidat i idræt og sundhed. Så mit kendskab til hjerneskade, både medført og senskade, var etableret inden min mor fik sin hjerneblødning. Hun blev syg tilbage i 2015, hvilket var begyndelsen på en rutsjebanetur som vi aldrig havde regnet med at skulle igennem.
Jeg vil skrive om det “at miste” sin mor til trods for, at hun stadig er her i fysisk form. Helt generelt set vil jeg skrive om, hvordan det er at være pårørende - helt specifikt i vores familie, var det vores “hjerte/motor” der gik i stykke - så hvordan får man en familie til at køre videre efterfølgende.