Det er helt klart svært at få fat i os unge, for selv om vi egentlig gerne vil møde andre, kan det være lidt en overvindelse at skulle afsted til sådan en gruppe.

Jeg har været med fra starten, og jeg er altid helt spændt, inden jeg skal afsted. Men nu er det på den fede måde.

Det er rart at se, at mange af de problemer, de andre har, dem har jeg også selv.

Før ‘Unge Hjerner’ kendte jeg ikke andre, som jeg kunne identificere mig med. Det har også noget at gøre med, at man heller ikke rigtigt vil indse det.

Andre siger jo til én: ‘Du er jo ikke hjerneskadet, det kan jeg se. Du ser normal ud, du savler ikke, og du kan tale’. Det får mig til at tænke, at så er det nok bare mig.

Derfor har det været sindssygt godt at komme i ‘Unge Hjerner’. Det er de samme ting, vi går igennem. Den der genkendelse, det har været sindssygt fedt.