Unge Hjerner

Unge Hjerner er et fællesskab som gør det nemmere at være ung med en skade i hjernen. Vi mødes fysisk flere steder i landet og har også Zoom-møder + et lukket forum hvor du kan drøfte stort og småt med andre unge og holde dig orienteret om aktiviteterne.

Du er velkommen i Unge Hjerner, uanset hvordan din skade er opstået, og hvilke gener du har på grund af skaden. Hos os vil du blive mødt med forståelse og kunne finde nogen som er klar til at støtte, vejlede og dele deres erfaringer. Det er guld værd på svære dage.

Du kan deltage i møderne uanset hvor du bor – men du skal være medlem af Hjerneskadeforeningen for at få adgang til samtaleforummet og være med til møder, udflugter og weekendture.

Vil du læse eller høre de unges personlige fortællinger, KLIK HER

Vil du direkte i aktivitetskalenderen, KLIK HER

Det er helt klart svært at få fat i os unge, for selv om vi egentlig gerne vil møde andre, kan det være lidt en overvindelse at skulle afsted til sådan en gruppe.

Jeg har været med fra starten, og jeg er altid helt spændt, inden jeg skal afsted. Men nu er det på den fede måde.

Det er rart at se, at mange af de problemer, de andre har, dem har jeg også selv.

Før ‘Unge Hjerner’ kendte jeg ikke andre, som jeg kunne identificere mig med. Det har også noget at gøre med, at man heller ikke rigtigt vil indse det.

Andre siger jo til én: ‘Du er jo ikke hjerneskadet, det kan jeg se. Du ser normal ud, du savler ikke, og du kan tale’. Det får mig til at tænke, at så er det nok bare mig.

Derfor har det været sindssygt godt at komme i ‘Unge Hjerner’. Det er de samme ting, vi går igennem. Den der genkendelse, det har været sindssygt fedt.

Nicolai Kabel Jensen, Deltager i Unge Hjerner

Vores fællesskab bæres af tre grundpiller:

@hjerneskadet.dkFor all brain injury survivors… Thank you, Freja, for always being such an inspiration 💗🧠🌸♬ Keeping Your Head Up (Jonas Blue Remix) [Radio Edit] – Birdy

Liv der reddes, skal også leves