stu-camp, uge 42, Vejlefjord Rehabilitering

STU-camp på Vejlefjord

– for STU-elever med erhvervet hjerneskade

Coronatiden har været hård for mange STU-elever. På én gang er det blevet både svært at være væk fra skolen og svært at vende tilbage igen. Den daglige struktur og kontakt til de andre elever er noget mange har savnet. Derfor kan du komme på camp sammen med andre unge i samme båd.

Ny Fjordbo og Hjerneskadeforeningen inviterer til en 4-dages camp den 11.-14. oktober (i efterårsferien). Det bliver fire dage som fylder din rygsæk op med træning, fællesskab og gode minder.

Du kan komme med på camp hvis du har en erhvervet hjerneskade og er i gang med en STU, holder pause fra en STU, forventer at gå i gang med en STU eller netop har afsluttet din STU-uddannelse.

Tag en ven med

På campens sidste dag må du invitere en ven eller et familiemedlem med helt gratis. Din ven kan komme og være med i campen fra tirsdag klokken 13.oo og til campen slutter onsdag med den store bagedyst og fælles frokost.

Praktisk info om STU-camp

Dato:
Søndag den 11. oktober til onsdag den 14. oktober

Sted:
Vejlefjord Rehabilitering, Sanatorievej 27B, 7140 Stouby

Pris:
450,- (inklusiv alle aktiviteter, 3 overnatninger på Vejlefjord Rehabilitering og fuld forplejning)

Tilmeldingsfrist:
5. oktober 2020

Deltagere:
Unge med erhvervet hjerneskade som er i gang med en STU-uddannelse, holder pause fra en STU, forventer at begynde på STU eller netop har afsluttet en STU.
Der er begrænset antal pladser. Først til mølle-princippet.

Bemærk:
Du skal selv sørge for transport til og fra campen.

Program

Søndag den 11. oktober – STU-camp begynder

16.00-17.00
Ankomst
Velkomst ved Henriette som er lærer ved Ny Fjordbos STU-tilbud.
Du indlogeres på værelset, og herefter er der fællesspisning hvor du møder de andre deltagere.

17.00-18.00
Vi lærer hinanden at kende

18.00 Fælles spisning
Herefter hygge med spil m.m.

Mandag den 12. oktober – STU-camp

09.00-10.00
Morgenmad

10.30-12.00
Workshop med oplæg om identitet og fysisk aktivitet

12.00- 13.00
Frokost

13.00-16.00
Hvil og egentid

16.00-18.00
Forberedelse til mexicansk aften

18.00 Fællesspisning
Herefter hygge med spil m.m.

Tirsdag den 13. oktober – STU-camp

09.00-10.00
Morgenmad

10.30-12.00
QR-kodeløb i parken

12.00- 13.00
Frokost

13.00-16.00
Hvil og egentid
Velkommen til venner

16.00-18.00
Spil i parken

18.00
Fællesspisning med byg selv burgere
Herefter hygge med spil m.m.

Onsdag den 14. oktober – STU-camp

09.00-10.00
Morgenmad

10.30-12.00
Workshop: Den store bagedyst – sammen med Jon og Marianne fra tv

12.00- 13.00
Frokost

Tak for denne gang!

Arrangørerne af STU-camp