Hvordan kan jeg blive frivillig?

Der er mange måder at være frivillig på i Hjerneskadeforeningen. De fleste engagerer sig som frivillige i deres lokalafdeling. Her kan man for eksempel hjælpe til ved arrangementer, tilrettelægge aktiviteter, fungere som kontakt- eller støtteperson eller blive en del af den lokale bestyrelse.

Hvis du gerne vil være frivillig, kan du starte med at tale med din lokalformand om dine ønsker og ideer. Du kan også kigge i vores frivillighedsjobbank for at se, om vi har opslået frivilligstillinger,der matcher dine interesser. Alternativt er du også meget velkommen til at kontakte landskontoret for en uforpligtende snak om mulighederne som frivillig i foreningen.