For Susan og Alan Binau blev en alvorlig kræftsygdom for den ene til en alvorlig nedtur for den anden. Sygdommen efterlod familien i et kaos. Oveni måtte de kæmpe en kamp for parforholdet. En kamp de heldigvis endte med at vinde. For Susan og Alan var kampen for forholdet den største overraskelse ved hele sygdomsforløbet. Det er et billede, som mange andre sygdomsramte par nikker genkendende til.
For mange par bliver kampen for forholdet lige så sej som kampen mod sygdommen – også efter at en raskmelding er indløbet. Ikke alle par klarer sig igennem med forholdet intakt.
Med Til sygdom os skiller har Susan og Alan skrevet den bog, de gerne selv ville have læst i de svære år. Bogen tilbyder konkret hjælp og inspiration til de mange par hvor den ene bliver ramt af sygdom. Uanset om sygdommen hedder sclerose, kræft eller noget helt tredje.
Bogen sætter fokus på alt fra smerte og sorg over angst og ubalance i parforholdet til tabubelagte emner som sex og skyldfølelse. I bogen er rørende historier om kærlighed. En række par giver deres råd og erfaringer videre til andre. Garvede eksperter sætter ord på alt det der ofte går galt – og det, der skal til for at undgå at ”sygdom os skiller”.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.