Sex, kærlighed og en hjerne som er gået i stykker
LYDBOG/MP3 (disk)
indtalt af Louise Davidsen
af Susan Søgaard
Hjerneskadeforeningen 2020
Bogen er udgivet: 24. april 2020.
Original price was: 199,00 kr..159,00 kr.Current price is: 159,00 kr.. inkl. moms
På lager
Sex, kærlighed og en hjerne som er gået i stykker
LYDBOG/MP3 (disk)
indtalt af Louise Davidsen
af Susan Søgaard
Hjerneskadeforeningen 2020
Bogen er udgivet: 24. april 2020.
På lager
Den første danske bog som sætter fokus på de konsekvenser en hjerneskade har for sex, intimitet, kærlighed og samliv. Bogen gennemgår hvilke følger en hjerneskade kan have, og hvordan disse følger påvirker sex- og kærlighedslivet. Bogen veksler mellem faglig viden, personlige fortællinger og konkrete råd og værktøjer. Det inspirerer læseren til at få taget hul på de svære samtaler, bede om hjælp, komme videre og blive gladere.
Bogen er en håndbog til pårørende som ønsker at genfinde intimiteten i parforholdet efter at partneren har fået en hjerneskade. Også hjerneskaderamte og andre pårørende kan få vigtig viden og forståelse til at håndtere deres egen situation, blandt andet indeholder bogen et kapitel særligt dedikeret til forældre til en ung med erhvervet hjerneskade.
Bogen kan med fordel læses af professionelle som i det daglige arbejde møder hjerneskaderamte og pårørende, samt af studerende inden for ergoterapi, fysioterapi, social og sundhed mm. Bogen giver masser af inspiration til at få brudt tabuerne og få talt med borgere/patienter om hvordan skader og sygdomme i hjernen påvirker områder som sex og intimitet.
“Endelig er min mand og jeg på vej til at få vores sexliv tilbage. Denne bog gav mig modet til at tale med min egen læge. Sikke en øjenåbner det var, at hun kendte til problematikkerne og kunne hjælpe. Jeg føler det er mit liv bogen handler om. Gid den havde eksisteret dengang min mand blev ramt. Her er så mange informationer jeg gerne ville have haft tidligere.”
“Jeg er vildt begejstret for denne bog. Sproget er naturligt og ligefremt, og indholdet spækket med viden, engagement og omsorg for de berørte familier. Bogen er en kæmpestor hjælp til masser af pårørende, patienter og professionelle.”
“Professionelle har stort fokus på at tale skader og symptomer. I mindre grad sættes der fokus på de dybe personlige forandringer en hjerneskade også fører med sig, såsom parforholdsproblemer. Dels kan der være en blufærdighed, dels en manglende viden og en manglende anerkendelse af det som vigtigt. Denne bog sætter på nuanceret vis fokus på sex, seksualitet, intimitet og samliv når en hjerneskade rammer. Det er en meget vigtig bog der har manglet på området.”
Det er forundrende at her anno 2020 er det stadig tabu at tale om hvordan en hjernesygdom påvirker både den skadede og partneren på områder som sex og intimitet. Det er denne bog med til at ændre! Med en stor indlevelse og forståelse af emnet, og uden at være bange for at bringe de sværeste emner frem i lyset, lærer man ikke alene om hvilke følger en hjerneskade kan have, men hvordan man håndterer følgerne og kommer videre. Man bliver inspireret og hjulpet til at manøvrere igennem sin egen situation. Bogen bygger på virkelig historier som illustrerer de forskellige problemstillinger man kan stå i. Og den gør det med en kærlig vished om at forandring kan gå i begge retninger – også i den gode, selv efter en hjerneskade. Vellykket!
Du skal være logged in for at afgive en anmeldelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.