Plakat.
De 18 vigtigste ting man som ramt ønsker at ens pårørende skal vide.
A3 (29,7 × 42,0 cm)
Leveres i paprør
79,00 kr. inkl. moms
På lager
Plakat.
De 18 vigtigste ting man som ramt ønsker at ens pårørende skal vide.
A3 (29,7 × 42,0 cm)
Leveres i paprør
På lager
De 18 vigtigste ting man som ramt ønsker at ens pårørende skal vide.
Kære pårørende – forstå mig ret!
Jeg ved det er svært at forstå min skade. Jeg forstår den ikke selv.
Jeg kan ikke få den til at forsvinde, men jeg lover at gøre mit bedste for at forklare dig hvorfor jeg gør og siger som jeg gør.
Jeg håber at du har forståelse for at det ikke altid vil lykkes mig.
Forstå mig ret – jeg har brug for din hjælp.
Kærlig hilsen
En hjerneskaderamt
Forvent ikke at jeg skal være den jeg var før skaden, heller ikke selvom jeg ser ud til at fungere fint.
Giv mig tid til at tænke mig om. Mine tanker skal bruge tid til at finde nye veje i den skadede hjerne.
Det træner mit sprog hvis du lader mig finde ordene selv. Også når det tager tid, eller du allerede ved hvad jeg vil sige.
Min hjerne fungerer anderledes efter skaden. Giv mig tid til at at forstå, og tal til mig som du taler til alle andre.
Min hjerne arbejder ekstra hårdt på at huske og forstå informationer og indtryk. Jeg hviler mig fordi det er udmattende.
Selvom jeg ser ud til at have det fint, kan jeg pludselig brænde. At presse hårdt på kan gøre mig dårligere.
Min hjerne kan hænge fast i det den var i gang med. Du hjælper ved at vejlede. Gør ikke tingene for mig, så føler jeg mig utilstrækkelig.
Jeg arbejder bedst ved at gøre en ting ad gangen. Du kan ikke hjælpe mig hvis jeg skal afbrydes for at fortælle hvordan noget skal gøres.
Min hjerne kan ikke altid følge med i snakken. Bliver jeg fjern midt i en samtale, er det fordi jeg har brug for en pause.
Stop med at tale hvis jeg beder om det. Jeg forsøger ikke at undgå emnet, men har brug for at tænke. Jeg skal nok blive klar igen.
Mange mennesker, lyde og indtryk overbelaster min hjerne. Jeg siger nej til det sociale for at passe på mig selv.
Jeg kan ikke huske alt du fortæller, men jeg er ikke ligeglad med det du siger. Vær tålmodig og gentag gerne dig selv.
Før kunne jeg ignorere lys og lyde, men nu kan min hjerne ikke filtrere. Jeg kan fare op hvis jeg er frustreret, har ondt, er træt eller forvirret.
Opgaver som før blev klaret på “autopilot”, kræver mere af mig. Det slider på kræfter og følelser, så jeg kommer til at virke tyndhudet.
Jeg husker ikke hvad jeg lige har gjort. Det hjælper mig at tjekke flere gange om jeg har låst døren eller slukket komfuret.
Jeg skal helst gøre tingene på samme måde hver dag. Først når jeg har rutinen på plads, kan jeg finde smutvejene.
På mange måder er jeg startet forfra. Jeg har brug for påny at lære at være til. Kritiser ikke, for jeg gør det bedste jeg kan.
Alt der før var enkelt, er nu svært. Men ingen ved hvor langt jeg kan nå. Jeg har brug for at kæmpe videre. Lad mig ikke give op.
Du skal være logged in for at afgive en anmeldelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.