Plakat: Kære voksne
A2 (42,0 × 59,4 cm)
99,00 kr. inkl. moms
På lager
Plakat: Kære voksne
A2 (42,0 × 59,4 cm)
På lager
De 12 vigtigste ting et barn med en skade i hjernen ønsker at de voksne skal vide.
Kære voksne i min hverdag
Jeg ved det er svært at forstå min skade, især når du ikke kan se den.
Jeg kan ikke altid forklare eller sætte ord på hvordan du kan hjælpe mig. Men du skal vide at meget af det der før var enkelt, nu er svært. Derfor har jeg brug for din støtte, forståelse og hjælp.
En erhvervet hjerneskade kan give problemer på en række områder. Her er ideer til hvordan du kan hjælpe mig med at få en nemmere hverdag.
Mange hilsener
Et barn med erhvervet hjerneskade
Mange mennesker, lyde, lugte og sanseindtryk overbelaster min hjerne som må arbejde hårdt på at forstå og huske information. Jeg kan have svært ved at sortere i de mange indtryk, og det dræner mig for energi. Hjælp mig med at forebygge, så jeg ikke bliver udmattet.
Selvom jeg ser ud til at have det fint og løber omkring, kan jeg brænde pludseligt sammen. Hjælp mig ved at sørge for at jeg får små daglige pauser. Uden pauser bliver jeg så udmattet at jeg ingenting magter, og jeg kan blive meget frustreret.
Jeg arbejder bedst ved at koncentrere mig om én ting ad gangen. Du kan hjælpe mig ved at dele en opgave op i mindre dele, prioritere og sørge for færrest mulige afbrydelser eller forstyrrelser i situationen.
Giv mig ekstra tid til at forstå hvad du vil have mig til, og til at planlægge mine tanker og handlinger i mit eget tempo. Måske har jeg brug for at du gentager eller hjælper mig i gang med eller videre med en opgave.
Det hjælper mig når det meste af min dag kan køre efter en fast og forudsigelig plan. Det giver mig mere energi til at håndtere eventuelle afvigelser uden at blive frustreret eller vred.
Jeg har svært ved at få begyndt på en aktivitet, selvom jeg godt kan udføre den. Tænk på det som jeg mangler en startknap. Som regel kan jeg godt resten, når jeg først er blevet hjulpet godt i gang
Jeg kan komme til at gøre ting alt for hurtigt og inden jeg har fået tænkt mig om. Jeg gør det ikke med vilje. Det gør mig ked af det hvis du skælder mig ud. Fortæl mig hvad du gerne vil have jeg skal gøre, frem for hvad jeg gør forkert.
Jeg kan komme til at afbryde midt i en samtale eller sige ting uovervejet. Jeg kan ikke altid bremse mig selv i situationen. Jeg behøver mere hjælp i socialt samvær end andre på min alder. Fortæl mig gerne, hvad du forventer af mig.
Jeg vil gerne være sammen med dig, men du skal vide at jeg fungerer allerbedst på tomandshånd. Det er svært for mig at opfatte og reagere på det der sker og bliver sagt, hvis jeg er i en større gruppe.
Jeg har svært ved at formulere mig korrekt og finde ordene til at forklare hvad jeg tænker, og hvordan jeg har det. Hjælp mig med at sætte ord på mine ønsker, og støt mig gerne med billeder.
Mange mennesker, lyde og indtryk overbelaster min hjerne. Jeg siger nej til det sociale for at passe på mig selv.
Min hjerne kan ikke altid holde sit fokus. En tavle over dagens rutiner – gerne med billeder – hjælper mig til at huske hvad jeg skal, og så ved jeg, hvor jeg kan søge viden hvis jeg går i stå.
Jeg behøver ofte meget mere tid end andre børn til at lære nye færdigheder eller huske ny viden. Det hjælper mig når du prioriterer indlæring og sikre mange gentagelser. Så kan jeg føle mig som en succes.
Du skal være logged in for at afgive en anmeldelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.