Hvordan bruger I mit medlemskontingent?
I Hjerneskadeforeningen fordeles dit årlige kontingent på 325 kroner sådan:
• 100 kroner går direkte til din lokalafdeling som bruger midlerne til aktiviteter og tilbud i dit nærområde.
• 25 kroner er øremærket til aktiviteter i vores landsdækkende fællesskaber.
De resterende 200 kroner administreres af landskontoret og bruges på rådgivning, informationsarbejde (artikler, pjecer, videoer, webinarer, podcasts m.m.), drift og lovpligtige aktiviteter samt andre væsentlige opgaver som gavner hjerneskaderamte familier.
Med dit medlemskab er du med til at styrke både de lokale og nationale initiativer der skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskader og deres pårørende.