Tillykke til H.K.H. Kronprinsesse Mary

“Selv om livet ændrer sig efter en hjerneskade, og store – næsten uovervindelige – problemer følger for både skadede og familien, er det afgørende fortsat at kunne få øje på livets positive sider og glæder. Det er her håbet om fremtiden har sit udspring, og kræfterne til den vanskelige genopbygningsproces af mistede færdigheder skal hentes.”

Disse ord stammer fra dagens fødselar, Hjerneskadeforeningens protektor H.KH. Kronprinsesse Mary. Herfra skal lyde et kæmpe tillykke til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen. Vi håber det bliver en pragtfuld dag med god tid til det nære i familien.

Vi er stolte over at H.K.H. Kronprinsesse Mary har valgt at være protektor for den vigtige sag at arbejde for hjerneskadede og pårørende. Kronprinsessen er en stærk støtte i kampen for at opfylde vores vision om at liv der reddes, også leves.