Onsdagsklubben

Hver onsdag mødes mennesker med senhjerneskade fra lokalafdelingerne Egedal og Frederikssund til hyggeligt samvær. Onsdagsklubben handler om at få kvalitet ind i en hverdag der til tider er problematisk, og møderne skal give alle – uanset omfanget af hjerneskaden – en positiv oplevelse ved at mødes med ligesindede og lære andre at kende hvis liv også har forandret sig efter en hjerneskade.

For tiden er vi cirka 20 medlemmer i Onsdagsklubben, og det er medlemmerne der bestemmer hvad vi skal lave. Nogle onsdage nyder vi bare at bruge tiden sammen uden at have planlagt andet end kaffe, snak og latter – men første onsdag hver måned spiser vi sammen, og cirka en gang om måneden tager en tur ud af huset. Aktiviteterne bliver som regel planlagt for et halvt år ad gangen. En gang om året tager vi på weekendtur ramte og pårørende sammen.