Referat af foredrag om hjerneskadetræthed

af Ellen Matthiesen, socialrådgiver Hjerneskadeforeningen Aarhus Østjylland

Tema: Hjernetræthed og skjulte handicaps efter hjerneskade
Foredragsholder: Neuropsykolog Anders Degn
Tid og sted: 28. april 2015, Hjerneskadeforeningen Aarhus
Arrangør: Neuro-Info Samarbejdet

Anders Degn indledte oplægget med at fortælle om forskellige former for træthed – fysisk træthed, mental træthed, som er almindelig ved hjerneskader, og psykologisk eller følelsesmæssig træthed.

Den fysiske træthed afhjælpes ved hvile og den psykologiske træthed ved afklaring af de bagvedliggende problemer.

Det er vigtigt at kunne skelne og herefter blev det uddybet, bl.a. hvad mentale træthed er, årsagerne, symptomerne, måling af mental træthed, hvornår den optræder, hvad det betyder i dagligdagen og hvilke redskaber og strategier man kan bruge for at leve bedst muligt med den mentale hjernetræthed.

Mental træthed opleves som en ualmindelig følelse af utilpashed, energiforladthed og træthed efter mental aktivitet. Det betyder, at man har nedsat opmærksomhed og evne til at koncentrere sig.

Det er krævende at være i situationer med mange indtryk, og situationer der kræver aktiv problemløsning er anstrengende. Man har manglende energi, og hvis man overanstrenger sig, tager det lang tid at komme ovenpå igen. Denne tilstand påvirker evnen til at arbejde, studere og at være sammen med familie og venner.

Årsagerne til mental træthed er ikke kendt. Noget yder på, at kommunikationen imellem nervecellerne er forstyrret. Handlinger der før forløb automatisk eller let kræver pga. hjerneskaden stor anstrengelse. Der er tale om et skjult handicap. Trætheden er ikke et spørgsmål om vilje eller engagement, men er et tegn på den ændrede hjernefunktion.

Anders Degn fortalte, at træthed er en subjektiv oplevelse, så vi måler den ud fra hvad personen fortæller. Det kan også være på baggrund af spørgeskemaer og udholdenheds- og årvågenhedstests.

Typiske symptomer ved mental træthed er pludselig og unormalt hurtig indsættende træthed, hvor det bliver umuligt at fortsætte med det, man var i gang med.

Man kan have problemer med opmærksomhed og koncentration, og efter overanstrengelse tager det usædvanlig lang tid at restituere sig. Trætheden varierer meget.

Man har mest energi først på dagen, dalende i løbet af dagen (obs. nogle har et omvendt mønster).

De pågældende fortæller om søvnproblemer – at de har dårligere søvnkvalitet, ikke bliver udhvilet – at de er mere labile, har kortere lunte, har øget stressniveau – at de oplever tanketræghed og bliver mere langsomme.

Søvnen er en vigtig faktor, når man er udsat for mental træthed.

Anders Degn gjorde rede for hvordan der optræder forskellige aktivitetsniveauer i hjernen under søvnen. Der optræder i søvnen nogle intervaller på 45 min. hvor man opnår en dyb, drømmeløs søvn.

Dette sker især i den første del og hvis ikke man opnår dette, kan det få alvorlige mentale konsekvenser.

Anders Degn understreger, at det er vigtigt at skabe det rette miljø for en god søvn. – En god temperatur, at rummet er mørkt og stille, at man har faste sovetider – også en fast stå-op-tid. (Kan beregnes som 3 timer før frokost). Man bør heller ikke sidde ved computer eller lign. op til to timer før man går til ro. At få et godt søvnmønster er af stor betydning når man lider af hjernetræthed.

Trætheden i hverdagen optræder i nogle særligt belastende situationer. Når der er mange stimuli, larm og hektiske omgivelser. Ved samtale med andre – jo flere personer, jo sværere. Ved uforudsete begivenheder, nye opgaver og aktiviteter, aktiviteter med deadlines, opgaver, som hober sig op, og når man bliver forstyrret i en aktivitet.

Dertil kommer ens egne krav om at kunne præstere. Andre faktorer spiller ind, søvn, kost, fysisk aktivitet, medicin, smerter, kognitive vanskeligheder og følelsesmæssige forhold.

Anders Degn pegede på at det vil lette situationen, hvis man sørger for at have en struktureret dag og for at hvile mere. Det kan opleves som et tab, at man ikke kan overkomme det samme som tidligere, og her vil det være en hjælp, hvis man sætter sig opnåelige mål. Hvis man lider af hjernetræthed og alligevel kører på, kan det ende med udmattelse, som det tager lang tid at komme sig over. Man skal i stedet udfordre sig selv med små skridt og gå efter opnåelige succeser. Nøglen til fremgang er at respektere sin træthed i tide!

Der er hjælp at hente i forskellige redskaber og strategier. Prøv at finde den rette balance mellem aktivitet og hvil.

  • Planlæg dagen og ugen.
  • Undgå overanstrengelse.
  • Arbejd i korte perioder og hold jævnlige pauser.
  • Veksl mellem forskellige typer af aktiviteter.
  • Hvil før du bliver overanstrengt / alt for træt.
  • Arbejd i roligt og stabilt tempo.
  • Tag én ting ad gangen.
  • Prioriter i opgaver/aktiviteter
  • Inddrag andre, hvad er vigtigt og hvad kan gøres lettere?
  • Lav en god planlægning via dags-/ugeskema, kalender mv.
  • Indarbejd gode rutiner
  • Søvnhygiejne/fast døgnrytme
  • Brug påmindelser, tjeklister / to-do lister.

Det kan være en hjælp at lære sin ”træthedsprofil” at kende. Hvornår opstår trætheden og hvilke aktiviteter trætter mest? Hvilke mentale og fysiske signaler opstår inden trætheden bliver for stor?

Anders Degn foreslog, at man bliver bevidst om, hvilke aktiviteter der er NÆRENDE for dig og hvilke der er TÆRENDE. Prøv at skrive det op. Man kan også lave en opdeling i ”kan” og ”skal”-aktiviteter. Disse overvejelser gør prioriteringen lettere og kan være en hjælp til at få en god balance i energiforvaltningen.

Hvil og pauser er vigtige i løbet af dagen. Anders Degn gav eksempler på forskellige slags:

  • Mikro-pauser 5 min hver time
  • Nogle minutters pause hver gang du taber fokus i det du laver
  • Sovende hvil ½-1½ time samme tid hver dag, ikke for sent på dagen, da det kan påvirke nattesøvnen
  • Sæt alarm ved alle pauser – uanset om du har planlagt sovende eller vågne hvil. Det hjælper til at du kan koncentrere dig om afslapning og forhindrer, at du bekymrer dig om at falde i søvn, sove over dig eller på anden vis ende i tidspres.

Til slut anbefalede Anders Degn, at man skal bruge omgivelserne:

  • Fortæl folk, at man har begrænset mental udholdenhed og f.eks. hvornår man behøver pause.
  • Fortæl hvad der sker, hvis du overanstrenger dig, inden du siger ja til at gøre noget
  • Gør dig selv og omgivelserne bevidste om, hvilke forudsætninger det kræver og undgå urealistiske forventninger.
  • Definer og tydeliggør ”forstyr ikke” aktiviteter.
  • Tilpas de fysiske omgivelserne: skærm af, placer dig hensigtsmæssigt i rummet, ryd op, tilpas belysning, anvend solbriller/ørepropper.

Oplægget blev fulgt med stor interesse fra de små 200 deltagere, der var mødt frem.

Interessen for emnet var så stor, at der ikke var plads til alle i foredragssalen, og nogle gik forgæves. Anders Degn har derfor givet tilsagn til Hjerneskadeforeningen om til efteråret at gentage temaaftenen om hjernetræthed og skjulte handicaps efter hjerneskade.

Om Anders Degn
Anders Degn er sundhedschef på Vejlefjord og har arbejdet med hjerneskadeområdet siden 1989. Det har været indenfor såvel hospitalsrehabilitering som opfølgende rehabilitering hos amt, kommune og region – både med hjerneskaderamte og pårørende samt med undervisning og ledelse.

På baggrund heraf har Anders Degn fulgt udviklingen af tilbuddene og herunder set den nedgang på området, der fulgte efter strukturreformen i 2007. I årene herefter hjemtog kommunerne opgaverne og flere specialiserede tilbud blev nedlagt. Der er i den senere tid sket en vis udvikling og man kan håbe på fortsat forbedring af de samlede tilbud.

Se Anders Degns præsentation fra foredraget

Link til viden

Inspiration - Tørstig efter viden

Hjerneskadetræthed

Mere viden om at leve med trætheden i hverdagen.

Hjerneskadebloggen

Hjerneskadebloggen

Læs om alle sider af livet med en hjerneskade.

Støt Hjerneskadeforeningens arbejde med at formidle livet med en hjerneskade

Støt foreningen

Hjerneskadeforeningen har brug for dig.